Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
TRANSPORTJURISTERNE SKRIVER OM:

Ansvar for påsat brand til søs

Mandag 15. april 2019 kl: 19:25
Share  


Af: advokat (L), ph.d., Lissi Andersen Roost, advokat Rasmus Hjalte Niess Bak og stud.jur. Channie Borup Jensen, Andersen Partners Advokatfirma.

Den engelske Court of Appeal har for nylig afsagt dom i en sag om brand på et skib påsat af maskinmesteren. Dommen vedrører, hvorvidt Haag-Visby-reglerne også undtager reder for ansvar over for vareejerne i det tilfælde, hvor branden er forårsaget forsætligt eller som et udslag af det søretlige begreb barratry. Haag-Visbyreglerne og herunder reglen om rederens ansvarsfrihed ved brand ombord er indarbejdet i Søloven. Dommen er derfor også interessant set fra et dansk perspektiv

Sagens omstændigheder

Den 14. maj 2015 opstod der brand i maskinrummet på skibet Lady M, mens det transporterede en stor mængde brændselsolie fra Rusland til USA. Branden fik ikke fat, men var alligevel tilstrækkelig kraftig til at opholde skibet, og en bjærgningsaktion var nødvendig. Transportøren (rederen) fik derfor skibet bugseret i havn. Under sagen indrømmede skibets maskinmester, at han forsætligt havde påsat branden for at forårsage skade. 


Herefter påstod rederen fælleshaveri. Reglerne om fælleshaveri bygger på fællesskabet mellem skib, last og fragt under rejsen. Såfremt fællesskabet udsættes for en fælles fare, i dette tilfælde brand, vil det være nødvendigt at iværksætte foranstaltninger til at redde skibet og dets last fra skade eller undergang. Efter reglerne om fælleshaveri skal udgifterne til selve redningsaktionen og skader fordeles mellem dem i fællesskabet, som opnår en fordel ved redningsaktionen. Summen, der skal betales, fordeles forholdsmæssigt, ud fra hvad deres respektive ejendomme slutteligt er værd. Reder påstod altså, at vareejerne, som fik reddet deres last, skulle dække en del af udgifterne til bjærgningsaktionen. 


Haag-Visby-reglerne
Haag-Visby-reglerne er en international konvention om transport af gods til søs fra 1968, som er indarbejdet i den danske sølov. Den danske sølov indeholder dog også vilkår fra den senere internationale konvention om transport af gods til søs fra 1978 kaldet ”Hamburg-reglerne”. Formålet med Haag-Visby-reglerne, Hamburg-reglerne og Søloven er at regulere vareejernes rettigheder og pligter i forhold til rederierne. Haag-Visby-reglerne er med tiden blevet ratificeret i en række lande, så som de nordiske lande, Australien, Frankring og Storbritannien, dog med undtagelse af betydningsfulde handels- og transportnationer som Tyskland, USA og Kina (Hong Kong dog undtaget).


Udgangspunktet i Haag-Visby-reglerne er, at reder er ansvarlig for bortkomst og beskadigelse af godset under søtransporten, med mindre reder kan godtgøre, at fejl eller forsømmelser fra rederen selv eller nogen denne svarer for ikke har forårsaget eller medvirket til tabet eller skaden på godset. Dette strenge ansvar er dog ikke uden undtagelser, og en af undtagelserne vedrører brand. Det er således bestemt i regelsættets artikel 4 (Sølovens paragraf 276, stk. 1, nr. 2), at reder ikke er ansvarlig for skade eller tab opstået som følge af brand, medmindre branden er forårsaget ved fejl eller forsømmelse af reder selv. Denne regel er historisk betinget og stammer fra en tid, hvor man primært benyttede træskibe. Med de materialer og slukningsapparater man i dag disponerer over på blandt andet moderne containerskibe, er en brand normalt ikke længere en katastrofe for rederen, der således næppe behøver at blive helt fri for ansvar i sådanne tilfælde.


Afgørelsen
Inden det blev vurderet, om rederen kunne påberåbe sig den særlige ansvarsfritagelse på grund af brand, tog den engelske Court of Appeal stilling til, hvorvidt reder havde opfyldt sin forpligtigelse til at sikre, at skibet var sødygtigt, samt at skibet var tilstrækkeligt bemandet og udrustet. Som argument for at have opfyldt denne forpligtigelse påberåbte reder sig, at reder hverken vidste eller burde have vidst, at maskinmesteren ville påsætte brand. Dette synspunkt var retten enig med reder i, og det blev således afgjort, at reder havde opfyldt sin forpligtigelse til at sikre, at skibet var sødygtigt. 


Spørgsmålet var herefter, om artikel 4 i Haag-Visby-reglerne (Sølovens paragraf 276, stk. 1, nr. 2) også undtager reder for ansvar, når branden er forårsaget ved et besætningsmedlems barratry-handling. Det søretlige begreb barratry omfatter den situation, hvor et eller flere besætningsmedlemmer forsætligt handler imod reders interesser og altså uden reders viden herom. Derudover skal handlingen enten være kriminel eller udgøre en væsentlig tilsidesættelse af de pligter, der påhviler den eller de pågældende  besætningsmedlemmer. 


I den forbindelse påstod reder, at det var irrelevant for sagen, hvorvidt der var tale om barratry, idet handlingen under alle omstændigheder var foretaget af maskinmesteren og således ikke reder selv. Reder mente således at være omfattet af ansvarsfritagelsesreglen, idet denne alene ikke finder anvendelse, når reder selv er skyld i branden. 


Vareejerne mente, at retten både måtte anlægge en formålsfortolkning, og at retten skulle lægge vægt på retspraksis fra andre Haag-Visby nationer. Vareejerne var på den baggrund af den opfattelse, at det ikke var hensigten med ansvarsfritagelsesreglen at udelukke reder for ansvar i det tilfælde, hvor en brand påsættes af et besætningsmedlem. 


Reder derimod påstod, at reglen alene skulle forstås ud fra dens ordlyd, hvorefter reder er fri for ansvar, når branden ikke er forårsaget direkte af denne eller med dennes medvirken. Reder påstod således, at der ikke i reglen kunne indfortolkes en passage om, at reders ansvarsfritagelse ved brand også undtages ved besætningsmedlemmers handlinger. 


Den engelske domstol kom frem til, at ansvarsfritagelsesreglen i artikel 4 i Haag-Visby-reglerne også gælder i det tilfælde, hvor en brand er forårsaget forsætligt af et besætningsmedlem eller ved et besætningsmedlems barratry-handling. Afgørelsen blev således, at reder ikke var ansvarlig for branden, og at udgifterne derfor med rette kunne fordeles efter reglerne om fælleshavari. 


Kommentar
Udfaldet af en tilsvarende sag ved de danske domstole ville formentligt blive det samme, idet rederens mulighed for ansvarsfrihed i anledning af brand, som anført ovenfor, også gælder i medfør af den danske sølov. 


For så vidt angår maskinmesteren er det klart, at maskinmesteren er erstatningsansvarlig for de økonomiske tab, som den af ham forvoldte brand var årsag til. Efter såvel Haag-Visby-reglerne og Søloven vil maskinmesteren på grund af den forsætligt forvoldte brand endvidere ikke kunne påberåbe sig en begrænsning af sit ansvar. Hvorvidt han i praksis vil blive afkrævet erstatning afhænger dog at hans økonomiske formåen.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute
- Færgerederi bidrager til bedre miljø over Øresund
- Nyt direktiv skal mindske skrald i havet
- Danske erhvervshavne afdækker virksomheders blockchain-potentiale
- Ansvar for påsat brand til søs
- Rederiorganisation får ny kommunikationschef
- Havne-selskab leverer et tilfredsstillende årsresultat
- Tidligere havnearbejder - nu professor - skal binde erhvervsudvikling og forskning sammen
- Hanstholm Havn og Thy får krydstogbesøg
- Svenske isbrydere har fået mindre at lave
- DSV vil betale 30,5 milliarder kroner for Panalpina
- Panalpina-aktionær kan blive største aktionær i DSV

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst