Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politisk flertal afskaffer iværkstætterselskaber

Torsdag 28. februar 2019 kl: 10:54
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at afskaffe selskabsformen iværksætterselskaber - IVS. Samtidigt sænkes kapitalkravet for anpartsselskaber til 40.000 kroner. Baggrunden for at lukke for IVS-selskabsformen er, at formen i vid udstrækning er blevet brugt til at snyde med eksempelvis skat og moms

Iværksætterselskabsformen blev skabt med det formål at styrke iværksætteriet ved at gøre det let og billigt at starte sin egen. Men en analyse fra Erhvervsstyrelsen ”Analyse af iværksætterselskaber” fra september sidste år viste, at selskabsformen desværre i for mange tilfældet er blevet brugt mod hensigten.


Analysen viser blandt andet, at iværksætterselskaberne i større omfang end forventet har medført en forhøjet risiko for svig, hvor skatte- og afgiftsrestancerne er næsten dobbelt så høje som for enkeltmandsvirksomheder. Tilmed har taxi-erhvervet oplevet stor udnyttelse af selskabsformen - eksempelvis i forbindelse med lodtrækningen om taxi-tilladelser, hvor samme virksomhed eller person har oprettet en række IVS’ere for at øge chancerne for at vinde i lodtrækningen.


VLAK-Regeringen har derfor indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti om at afvikle selskabsformen iværksætterselskaber. Samtidig bliver kapitalkravet til anpartsselskaber sænket fra 50.000 kroner til 40.000 kroner, så kravet kommer mere på niveau med de øvrige skandinaviske lande. Hermed sikres det, at der fortsat er gode muligheder for at oprette selskaber.


- Det er vigtigt for iværksætteriet, at det er nemt og billigt at stifte virksomhed i Danmark, og det var også den oprindelige tanke med iværksætterselskaberne. Men IVS’erne har blandt andet den ulempe, at man kan stifte gæld i dem og efterfølgende lade dem tvangsopløse uden selv at miste penge. Det medfører en risiko for svig. Derfor vælger vi nu at afskaffe selskabsformen. Til gengæld gør vi det billigere at oprette et anpartsselskab, så det fortsat er nemt og billigt at oprette selskaber i Danmark, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).


Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti peger på, at det med iværksætterselskaberne er det blevet for nemt at oprette virksomheder og risikofrit bedrage samfundet for millioner af kroner. 


- Senest har vi inden for taxibranchen set en uhensigtsmæssig udnyttelse af selskabsformen. Derfor fremsatte Dansk Folkeparti allerede sidste år forslag om at lukke ned for de såkaldte IVS, og jeg er glad for, at vi nu får lukket ned for selskabsformen, siger han.


Der er i dag ca. 45.000 iværksætterselskaber. Disse selskaber skal inden for to år omregistrere sig til anpartsselskaber med en selskabskapital på mindst 40.000 kroner


Loven, som afskaffer iværksætterselskabsformen og sænker kapitalkravet for anpartsselskaber fremsættes torsdag og træder i kraft dagen efter, den er blevet bekendtgjort i Lovtidende.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Truckcenter i Aalborg har fået ny værkstedschef
- Trailer med gående gulv skal køre hos vognmand i Vestjylland
- Hillerød har fået et offentligt tilgængeligt ladeanlæg for tunge køretøjer
- Veje i Jylland skal opdateres til vindmølletransporter
- Vognmand ved Roskilde valgte Volvo
- Grænseoverskridende pakketransport er blevet elektrisk
- Nyregistreringerne er gået frem med 12,5 procent
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Alle typer trafik på Øresundsbron kørte frem
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst