Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Falck anker kendelse om konkurrenceforhold

Onsdag 30. januar 2019 kl: 19:30
Af: Redaktionen

Konkurrencerådet har truffet afgørelse i en sag om Falcks ageren i forbindelse med ambulanceudbuddet i Region Syddanmark i 2014. Konkurrencerådet konkluderer, at Falck overtrådte konkurrenceloven i forbindelse med overdragelsen af en ambulancekontrakt til det hollandske selskab BIOS. BIOS gik senere konkurs

- Vi har fået et påbud om ikke at agere, som vi gjorde i 2014-15, hvor vi talte dårligt om en konkurrent. Det efterlever vi selvfølgelig, siger Jakob Riis, der er administrerende direktør for Falck. 


Han peger på, at Falck 29. juni sidste år offentligt undskyldte for dele af sin ageren i forbindelse med udbuddet. Virksomheden levede med egne ord “ikke op til sine egne og omverdenens forventninger, men har ifølge sine juridiske rådgivere ageret inden for konkurrencelovens rammer”.


Jakob Riis understreger, at Falck efterlever Konkurrencerådets påbud, men anker afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene.


- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forholder sig ikke til, hvorfor BIOS gik konkurs, men kun til, om Falck har handlet på en måde, som begrænsede konkurrencen i markedet. Det er pinligt for Falck, at vi står i en situation, hvor konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren. Vi har ikke levet op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck, men vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer. Vi ser frem til domstolenes vurdering af sagen, siger Jakob Riis


I sin offentlige undskyldning fra juni 2018 redegjorde Falck for hovedparten af de punkter, som Konkurrencerådet peger på i sin kendelse. Falck skrev: 


”Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. (…) Vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation.”


- Sagens akter dokumenterer, at vi gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Falcks indsamling og deling af viden kunne i sig selv ikke forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer ikke ved, at vi skulle have holdt os langt væk, siger Jakob Riis.


Det hollandske selskab BIOS har varslet, at Falck kan imødese en erstatningssag.


- Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven. Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt og vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolene, siger Jakob Riis.


Kendelse og tre års undersøgelse kan blive en sag for domstolene
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i tre år undersøgt, om Falck misbrugte sin stilling på markedet i forbindelse med udbuddet af ambulancekontrakter i Region Syddanmark tilbage i 2014.


Styrelsens undersøgelse blev sat i gang på baggrund af en klage fra konkurrenten BIOS.


Konkurrencerådets afgørelse kan i sidste ende blive en sag for domstolene. Falck har anket sagen til Konkurrenceankenævnet. Først herefter kan Falck føre sagen ved Sø- og Handelsretten. 


Konkurrencerådet har besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.


Interesserede kan se Konkurrencerådets afgørelse her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Truckstop ved Horsens har fået synshal
- Midtjysk vognmandsfirma har givet sig i kast med ny fire-akslet tip-trailere
- Transportfirma i Lystrup ved Aarhus er gået konkurs
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område
- Fredag 3. maj 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Transportvirksomhed i Aarhus ruller ud med to nye trækkere
- Transportorganisationer sender fælles erklæring efter møde i Paris
- Færgerederi får ny ny direktion
- Dagligvarer kommer med to nye kølebiler
- Skib lastet med træ-, plastik- og metalaffald brød i brand i Køge Havn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst