Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havneselskab vil etablere sin anden tørhavn - denne gang på Vestfyn

Onsdag 9. september 2026 kl: 11:52
Af: Redaktionen

Havneselskabet ADP A/S, der driver søhavnene i Fredericia og Middelfart, er medejer af Hanstholm Havn og driver tørhavnen i Taulov mellem Kolding og Fredericia, vil sammen med pensionsselskabet PFA etablere og udvikle endnu en havn på land - denne gang ved Middelfart

Siden 2017 har ADP og PFA udviklet Taulov Dry Port A/S, som side etableringen har oplevet høj efterspørgsel og derfor er blevet udbygget til at omfatte over 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter.


Nu har ADP og PFA indgået en udviklingsaftale med ambitionen om at etablere moderne lager- og logistikfaciliteter i Middelfart Kommune i form af en ny tørhavn, der kan understøtte vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling på Fyn.


- Ambitionen med at skabe grundlaget for udviklingen af en Dry Port i Middelfart er en naturlig videreførelse af den succes, vi oplever i Taulov, som har bidraget positivt til lokalområdet omkring Fredericia og samtidig har været en god investering for PFA’s kunder, siger Peter Morgan, der er Ejendomschef hos PFA.


Christian Herskind, der er bestyrelsesformand i ADP A/S, der er ejet af Fredericia Kommune, Nyborg Kommune, Biss Confidence LP, og Middelfart Kommune, understreger, at projektet er et naturligt næste skridt i udviklingen af ADP.


- ADP står stærkt, fordi vi gennem flere år har fulgt en klar strategisk retning. Resultaterne viser, at den virker, og derfor fortsætter vi udviklingen, der skal sikre langsigtet vækst og værdiskabelse. Her spiller dry ports en central rolle. Erfaringerne fra Taulov viser, at vi sammen med gode partnere kan skabe attraktive løsninger med stor værdi for både kunder, kommuner og samfund. Derfor passer udviklingen i Middelfart naturligt ind i ADP's langsigtede strategi og ambitioner for fremtiden, siger Christian Herskind.


Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S, fremhæver, at havneselskabet er i konstant udvikling, og at det derfor kræver en ekstra indsats for både ejere, bestyrelse, direktion og alle medarbejderne i ADP. 


- Vi har opbygget en stærk organisation, som fastholder og udvikler driften, men organisationen er også i stand til at løfte store udviklingsopgaver. Derfor er vi også glade for, at vi, sammen med PFA, har indgået en udviklingsaftale med ambitionen om at etablere en Dry Port på Fyn, hvor vi oplever, at der er en stor interesse fra erhvervslivet, siger han.


Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia
Udviklingen af Fyn Dry Port sker i tæt dialog mellem Middelfart Kommune og Fredericia Kommune, som begge har en ambitionen om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling, arbejdspladser og vækst i Trekantområdet og på Fyn.


Borgmester i Middelfart Kommune, Anders Møllegård (V), mener, at palmerne om en tørhavn ved Middelfart er en enestående mulighed for at skabe et kraftcenter for erhvervsudvikling i den vestfynske kommune, der understøtter erhvervslivet. 


-  Med udviklingsaftalen om en dry port tager vi et stort skridt mod at tiltrække nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser til Middelfart Kommune. Jeg er meget stolt af, at vi på tværs af kommunegrænserne kan bygge videre på erfaringerne fra Taulov Dry Port, der kan få stor betydning for væksten og udviklingen i Ejby og omegn og i Middelfart Kommune i mange år frem, siger Anders Møllegård, 


Om planerne for Fyn Dry Port:
  • Samlet grundareal: 900.000 kvadratmeter
  • Muligt at bygge 300.000 kvadratmeter
  • Mulighed for individuelt tilpasset domicilbyggeri
  • Forventet byggestart: 2029

Om beskæftigelseseffekter baseret på erfaringer fra Taulov Dry Port:
  • En beskæftigelsesanalyse fra EY (Ernst & Young) baseret på erfaringerne fra Taulov Dry Port peger på, at projektet i Middelfart kan skabe betydelige beskæftigelses- og samfundsøkonomiske effekter, både lokalt og nationalt.
  • Op til 2.000 beskæftigede på landsplan
  • Omkring 1.000 direkte arbejdspladser i Middelfart Kommune
  • Forøgede skatteindtægter på ca. 450 millioner kroner på landsplan - heraf ca. 80 millioner kroner i øgede skatteindtægter til Middelfart Kommune

Ejerfordeling i ADP A/S:
  • Fredericia Kommune: 76,5 procent
  • Biss Confidence LP, der er kontrolleret af Brookfield Asset Management: 14,1 procent
  • Nyborg Kommune: 9,1 procent
  • Middelfart Kommune: 0,3 procent
(Kilde: ADP A/S)


Brookfield Asset Management er en canadisk baseret international kapitalfond.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny kaj i Hvidesande stødte mod fortidens anlæg
- Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
- Vestmole i Hirtshals bliver bygget af Aarhus-virksomhed med selskaber blandt andet i Sverige og Polen
- Danmarks største erhvervshavn opjusterer efter første halvår
- Limfjordshavn har bestilt et nyt hybridt landstrøms- og batterisystem
- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- Kommercielt krydstogthold har fået en leder på Gotland
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Havneselskab vil etablere sin anden tørhavn - denne gang på Vestfyn
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Stort batterianlæg på havnen i Randers skal sikre energiforsyningen
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst