Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem

Tirsdag 9. juni 2026 kl: 12:49
Af: Redaktionen

Scania har demonstreret en af verdens første vehicle-to-grid-løsninger (V2G) til tunge erhvervskøretøjer med sit Megawatt Charging System (MCS). Løsningen går ud på at udnyttet batterikapaciteten på elektriske lastbiler, der er sat til opladning. På den måde kan de fungerer som energilager og dermed de kan bidrage til fleksibilitet og netbalancering

Der er tale om en to-vejsløsning, der bliver mere om mere relevant i takt med, at flere tunge køretøjer bliver elektriske. Opladning af store flåder stiller nye krav til både elnet og infrastruktur, men samtidig rummer lastbilernes batterier en betydelig kapacitet, som kan udnyttes, når de holder stille.


I depotdrift kan tovejs energioverførsel blandt andet øge udnyttelsen af lokal vedvarende energi, eksempelvis solceller, og give mere fleksibel energistyring.


- Elektriske lastbiler vil ikke kun forbruge strøm. De kan også blive en aktiv ressource i energisystemet. Det åbner for, at vognmænd ikke kun leverer transport, men også kan bidrage med energifleksibilitet, siger Tobias Ejderhamn, der er Global Manager, Transformation & New Business hos Scania.


Demonstrationen er gennemført med Megawatt Charging System (MCS), der er den nye generation af ekstra hurtig opladning til tunge elektriske lastbiler. Teknologien forventes at få en central rolle i både elektrisk langdistancetransport og fremtidige energitjenester som vehicle-to-grid.


Systemet åbner for sikker kommunikation i realtid mellem lastbil, lader og energistyring. Det gør det muligt at styre opladning og afladning efter både transportbehov og forholdene i elnettet.


- Det afgørende er ikke kun den tovejs energistrøm i sig selv, men muligheden for at kombinere megawattopladning med intelligent energistyring. Så vidt vi ved, er dette en af verdens første demonstrationer af vehicle-to-grid-funktionalitet med MCS til tunge erhvervskøretøjer, siger Yorben Muller, der er Product Manager Charging hos Scania.


Muligheden for at kombinere høj effektopladning med energistyring kan samtidig styrke business casen for elektriske lastbiler. For vognmænd betyder det nye muligheder for at optimere energiforbruget og reducere driftsomkostningerne.


Scania fremhæver også, at teknologien kan skabe nye muligheder for ladeoperatører og energiselskaber, fordi den kan øge udnyttelsen af ladeinfrastruktur og lokal netkapacitet. På længere sigt kan vehicle-to-grid være med til at gøre elektrisk transport endnu mere attraktiv og dermed understøtte en hurtigere omstilling til elektrificering.


I første omgang forventes teknologien især at være relevant i depotmiljøer, hvor køretøjerne holder stille i længere perioder, og opladningen kan tilpasses både energibehov og netforhold.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst