Jernbanen ved Ringsted bliver udvidet
Fredag 20. februar 2026 kl: 11:36
Af: RedaktionenBredt politisk flertal godkender bevilling på 2,7 milliarder kroner til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted. Projektet, der er en del af Infrastrukturplan 2035, skal afhjælpe kapacitetsproblemer ved Ringsted og sikre højere hastighed mellem København og Odense
I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 2 milliarder kroner (2026-priser) til forbedringerne ved Ringsted. Forligskredsen bag Infrastrukturplan 35 har nu besluttet, at der skal arbejdes videre med en løsning, hvor der etableres en udfletning øst for Ringsted, der giver bedre mulighed for at tog kan krydse hinanden. Det vil give mere kapacitet og en bedre trafikafvikling, når tog ikke i samme omfang skal vente på hinanden.
Udover øget kapacitet på jernbanen skal skinnerne også hastighedsopgraderes, så togene fremover kan køre med op til 200 kilometer i timen. Det vil forkorte rejsetiden og medvirke til, at rejsetiden mellem København og Odense kan komme ned under en time.
For at sikre projektets gennemførsel afsatte regeringen sidste år 0,7 milliarder kroner ekstra til projektet.
Med forligskredsens beslutning kan Banedanmark gå videre med detailprojektering, offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen og forberedelsen af anlægsloven, der forventeligt kan fremsættes i 2027. Anlægsarbejdet på stationen i Ringsted forventes færdigt i 2030 og udfletningen forventes færdig i 2032.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tog-værksted til nye el-tog er færdigt
- Den svenske stat sikrer driften af jernbanefærger
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Transportkoncern testede Formel-1 transport med tog
- Anklagemyndigheden kommunikerer via ny kanal
- Sporarbejde på Fyn og Sjælland betyder bustransport i pinsen
- Elektrificeringen af jernbanen forventes at blive forsinket
- Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne
- Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




