Øresundshavn skal have ny direktør
Mandag 5. januar 2026 kl: 12:07
Af: RedaktionenEfter godt otte år på posten som administrerende direktør for Copenhagen Malmö Port (CMP), der driver havnene i København og Malmö, fratræder Barbara Scheel Agersnap sin stilling. For at sikre en god overgang forbliver Barbara Scheel Agersnap på posten som administrerende direktør indtil marts
Bestyrelsesformanden i CMP, Claus Juhl, fremhæver, at Barbara Scheel Agersnap har sat et meget markant aftryk på CMP.
- Under hendes ledelse har vi blandt andet navigeret sikkert gennem covid-krisen, løftet forretningen til et historisk højt niveau med en omsætning på over 1 milliard svenske kroner og samtidig styrket vores position som en moderne, grøn og kommercielt stærk havneoperatør, siger han og fortsætter:
- Sammen med bestyrelsen har Barbara i løbet af 2025 stået i spidsen for udvikling af en ny strategi, der skal tage CMP videre frem mod 2030. Strategien sætter en tydelig retning for vores kommercielle udvikling, vores rolle i den grønne omstilling og vores investeringer i kritisk infrastruktur i Øresundsregionen.
CMP har blandt andet styrket sit fokus på bæredygtighed gennem partnerskaber, investeringer i nye løsninger og forretningsmodeller og et målrettet arbejde med at reducere CO2-udledningen fra havnedriften, så CMP i dag er tæt på at opfylde sit interne net-zero mål for havnedriften.
- Det har været et stort privilegium at stå i spidsen for CMP gennem en periode med både store udfordringer og store muligheder. Sammen med dygtige kolleger, kunder, ejere og samarbejdspartnere har vi udviklet CMP til en professionel og fremtidssikret forretning. Jeg er stolt af, at vi har et robust fundament frem mod 2030. Timingen er nu rigtig for, at en ny CEO kan tage stafetten videre og realisere det fulde potentiale i den strategi, vi har udviklet, siger Barbara Scheel Agersnap.
- CMP står stærkt - både kommercielt, strategisk og organisatorisk. Det er i høj grad Barbaras fortjeneste. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige hende en stor tak for samarbejdet og hendes indsats for CMP og for havnesektoren i Danmark og Sverige. Vi ønsker hende alt det bedste i hendes videre virke, siger Claus Juhl.
Barbara Scheel Agersnap forbliver på posten som administrerende direktør indtil marts for at sikre en god overgang.
CMP's bestyrelsen har sat gang i processen med at rekruttere en ny administrerende direktør.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
- Rederi-direktør bliver havne-direktør
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Kran i Køge kranede skrot op fra brand på skib
- Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskud
- Dansk-svensk havneselskab omsatte for over en milliard svenske kroner
- Østjysk storhavn leverede et overskud på knap 150 millioner kroner
- Havn i Nordvestvendsyssel afsluttede 2025 med 50 procent større overskud
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Fynsk havn nåede en nettoomsætning på 311 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





