Folketingsflertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering
Tirsdag 29. april 2025 kl: 15:22
Af: RedaktionenEt flertal i Folketinget bestående af partierne bag SVM-Regeringen og Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale er blevet enige om at udskyde EU-krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Udskydelsen betyder, at en række danske virksomheder nu kan indstille investeringer i at leve op til de nye krav
Baggrunden for at udskyde EU-kravene er, at EU-Kommissionen har besluttet at kaste et kritisk blik på reglerne for bæredygtighedsrapportering. Derfor er både medlemslandene og EU-Parlamentet blevet enige om at sætte det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause indtil, at reglerne er blevet forenklet.
Fra henholdsvis 2026 og 2027 stod omkring yderligere 2.000 danske virksomheder, der hører under kategorierne "øvrige store virksomheder" og "børsnoterede SMV’er", til at blive omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering. De krav bliver udskudt to år. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis 2028 og 2029. Det skal sikre, at der er tid til at lave en gennemgribende forenkling af reglerne, og giver virksomhederne klarhed.
I dag skal børsnoterede virksomheder og ikke-børsnoterede virksomheder, der er indplaceret i regnskabsklasse C stor, leve op til CSRD-kravene.
Forhandlinger om forenkling af CSRD-kravene er i gang i Bruxelles.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bedre forhold for cyklister gavner også den kollektive transport
- Trafikselskab og kommune har plantet træer langs busrute
- Elektriske lastbiler kan lades op syd for Randers - og chaufførerne i nærliggende madsteder
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Folketingsflertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering
- Lastbilproducent er oppe på over 5.000 solgt og leveret elektriske lastbiler på verdensplan
- Ny teknologi kan give 50 procent mere gas fra biogasanlæg
- Fredag 25. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportorganisation er fortsat i mod forhøjelsen
- Folketinget har vedtaget at fordoble vejafgiftsbøder
- Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn
- Hybrid-slæbebåd med eldrift blive placeret i Øresundshavn
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |