Energiselskab har ansat ladedirektør fra andet selskab
Tirsdag 22. oktober 2024 kl: 12:52
Af: RedaktionenE.ON Drive Infrastructure, der har etableret sig i Europa med opladningsløsninger til den tunge transport med tre ladeparker i Tyskland, én i Sverige, fem i Danmark, hvor den nyeste og største ladepark er under anlæg i Padborg, har ansat tidligere COO hos ladeselskabet Clever, Henrik Mørch-Larsen
Henrik Mørch-Larsen tiltrådte i august og har fået en central funderet rolle i E.ON Drive Infrastructure, hvor han sammen med 11 E.ON Drive landeorganisationer skal være med til at etablere et af Europas førende ladenetværk til tung transport.
- Vi står på tærsklen til en elektrisk revolution af den tunge transport. Vores ambitiøse strategi er snart klar, og timingen kunne ikke være bedre. Alle store producenter har el-drevne køretøjer i porteføljen, og E.ON Drive Infrastructure er klar med både teknisk ekspertise og stærke forretningsmodeller. Vi er ikke bare vidner til den grønne omstilling - vi driver den frem, siger Henrik Mørch-Larsen, der nu er Senior Business Development Manager for eTransport hos E.ON Drive Infrastructure.
Administrerende direktør for E.ON Drive Infrastructure Denmark, Morten Hersoug, lægger ikke lægge skjul på, at han er meget fornøjet over, at Henrik Mørch-Larsen nu er en del af E.ON Drive Infrastructure's hold.
- Ja, jeg vil faktisk sige det er lidt af et scoop. Han er en kæmpe kapacitet indenfor e-mobilitet, så jeg synes roligt, man kan sige, at ansættelsen understøtter vores meget høje ambitioner ikke bare i Danmark, men også for Europa, siger Morten Hersoug.
E.ON Drive Infrastructure Denmark, der har rykket meget hurtigt på personbilsområdet, har gjort sig bemærket som en af de førende inden for offentlige ladeløsninger til lastbiler og busser, hvor den seneste ladepark i Padborg bliver Danmarks største til den tunge transport.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bedre forhold for cyklister gavner også den kollektive transport
- Trafikselskab og kommune har plantet træer langs busrute
- Elektriske lastbiler kan lades op syd for Randers - og chaufførerne i nærliggende madsteder
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Folketingsflertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering
- Lastbilproducent er oppe på over 5.000 solgt og leveret elektriske lastbiler på verdensplan
- Ny teknologi kan give 50 procent mere gas fra biogasanlæg
- Fredag 25. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportorganisation er fortsat i mod forhøjelsen
- Folketinget har vedtaget at fordoble vejafgiftsbøder
- Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn
- Hybrid-slæbebåd med eldrift blive placeret i Øresundshavn
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |