Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sønderjysk havn køber havn ved kraftværk

Mandag 10. februar 2020 kl: 11:51
Af: Redaktionen

Sønderjysk havn køber havn ved kraftværk

Når den sidste kulpram forlader kajen ved Ensted Bulk Terminal en gang i løbet af andet kvartal, overtager Aabenraa Havn terminalen fra den nuværende ejer Vattenfall. Handlen blev underskrevet tirsdag i sidste uge

Købet af Ensted Bulk Terminal (EBT) var forinden blevet behandlet og godkendt af Aabenraa Havns bestyrelse, og Aabenraa Kommunes byråd godkendte købet på byrådsmødet 29. januar.


Ensted Bulk Terminal består blandt andet af 500 meter sammenhængende kajplads med 18 meters vanddybde og et 163.000 kvadratmeter stort areal, der primært har været brugt til indskibning, omladning og oplagring af kul.


Ensted Bulk Terminal vil i løbet af 2021 blive lagt sammen med de arealer på 155.000 kvadratmeter, som Aabenraa Havn erhvervede af Dong i 2015 og navngav Aabenraa Industrihavn. Med sammenlægningen af de to arealer kommer Aabenraa Industrihavns samlede areal op på 318.000 kvadratmeter, hvilket åbner for nye udviklingsmuligheder for Aabenraa Havn.


- Vi har erhvervet en havneplatform, der ikke blot er unik i Danmark - den åbner også attraktive udviklingsmuligheder for virksomheder i hele Nordeuropa og Østersøområdet. Fra 2021 får Aabenraa Industrihavn for alvor potentialet til at tiltrække nye kunder og nye typer af virksomheder og skabe nye arbejdspladser, siger formand for havnebestyrelsen for Aabenraa Havn, Erwin Andresen (Slesvigsk Parti).


Den 18 meter dybe og 500 meter lange havnekaj i Ensted Bulk Terminal kan tage imod meget store skibe, men området forventes med den kommende lokalplan som noget særligt at blive godkendt til aktiviteter i miljøklasse 7, som for eksempel omfatter recycling-aktiviteter, metalforarbejdning, fremstilling af vindmøller, tung industri og skrot- og affaldssortering med videre.


Købet af EBT sker i overensstemmelse med Aabenraa Kommunes ejerstrategi for havnen. Købet af området passer også ind i forslag til lokalplan for området, som lægger op til, at Aabenraa Havn kan sikre yderligere udvikling.


Tilbud om udflytning
Udvidelsen af Aabenraa Industrihavn betyder også, at flere af Aabenraa Havns nuværende kunder, der har aktiviteter i byhavnen, efter behov kan blive tilbudt en mere fremtidssikret placering af deres aktiviteter på Aabenraa Industrihavn.


- På Aabenraa Industrihavn er der plads til, at nogle af vores nuværende kunder kan vækste og udvide deres pladskrævende oplag. Og der er bedre adgangsforhold til motorvejen og dermed hurtigere adgang til både Nordtyskland og Syddanmark, siger Erwin Andresen.


Havnedirektør Henrik Thykjær pointerer, at tilbuddet om flytning vil blive givet på baggrund af eget ønske og en tæt dialog med hver enkelt af Aabenraa Havns kunder.


- Vi har mange hensyn, der skal balanceres. En flytning skal både være ”win” for kunden, ”win” for havnen og ”win” for byen, siger Henrik Thykjær.


Arealet som har huset Enstedsværkets EV3 kedel, der blev bortsprængt i maj og december, ejes i dag af Rimeco, mens genvindingen og sorteringen af byggematerialerne står på. I andet halvår af 2020 overtager Aabenraa Kommune dette areal på 83.000 kvadratmeter. Ifølge kommunens ejerstrategi er det planen, at dette areal over tid skal blive en del af Aabenraa Industrihavn.


Aabenraa Havn overtager med handlen Ensted Bulk Terminal’s otte medarbejdere.

 
Fakta om Ensted Bulk Terminal:
  • Kulhavn siden 1959
  • Bygget i sin nuværende form i 1979
  • Vanddybde: 18 meter
  • Samlet kajlængde: 500 meter
  • Dimensioneret til at håndtere 6 millioner ton kul årligt
  • Kulhavnens areal: 163.000 kvadratmeter

Aabenraa Industrihavn A/S efter handlen:
  • Samlet areal ved Ensted: 320.000 kvadratmeter
  • Samlet bygningsmasse: 24.000 kvadratmeter blandet haller, lagre, værksteder og kontorer




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst