I Sverige er der indført tilladelseskrav for vare biler, og i Tyskland er kørsel med vare biler omfattet af køre- og hviletidsreglerne, ligesom der er krav om mindsteløn. 

C. 

Du har flere gange understreget, at der skal være fair konkurrence på transportområdet. Hvad er dit og Venstres forslag på området for godstransport med varebiler?


Kristian Pihl Lorentzen svarer transportnyhederne.dk:


A. 

En regulering af varebiler bør ske efter fælles EU-regler, så vi får ens regler - også tværs af landegrænserne. EU-Kommissionen har som led i vejpakken også fremlagt et forslag om regulering af varebiler, hvorefter der kræves en tilladelse med krav om en vis økonomi samt krav til vandel. Jeg ser frem til at denne vejpakke kommer i mål, så vi får ens regler i Europa.

B. 

Allerede i dag udfører udenlandske varebiler transportopgaver i Danmark. Den udvikling vil fortsætte, og jeg forventer klart, at vi i grænsenære områder vil se en øget anvendelse af udenlandske varebiler. Kravet om mindsteløn gælder som bekendt ikke selvstændige

C. 

Fælles EU-regler, men også øget kontrol på området. Varebilsudvalget slog fast, at en tilladelsesordning ikke i sig selv er egnet til at undgå sort arbejde, ulovlig arbejdskraft med videre. Omvendt anbefalede udvalget også, at en mulig ordning skulle kunne kontrolleres. Venstre er meget optaget af at få vejsidekontrollen med tunge køretøjer overflyttet fra politiet til Færdselsstyrelsen efter en tysk inspireret ”BAG-model”. Denne nye enhed kunne også kontrollere kommende regler på varebilsområdet - jævnfør de fælles EU-regler.


Ud over de direkte svar på spørgsmålene kom Kristian Pihl Lorentzen med nogle generelle betragtninger:

Venstres mener, at der er tale om et lovforslag, der helt grundlæggende ikke er egnet til at bekæmpe sort arbejde, social dumping og illegal arbejdskraft, som det ellers hævdes i det beslutningsforslag B 165 (2015/16), der ligger til grund for lovforslaget. Sort arbejde og illegal arbejdskraft er som bekendt ulovligt allerede i dag, og der er stort set enighed på tværs af partiskel om, at disse forhold er skadelige og naturligvis bør bekæmpes. Det savner dog al logik, at et flertal af partier ønsker at bekæmpe disse forhold ved at indføre nye regler i form af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler, der ikke har nogen betydning for politiets eller SKATs kontrol og håndhævelse af regler mod sort arbejde og illegal arbejdskraft med mere, men som omvendt betyder, at politiets knappe ressourcer nu også skal bruges på at håndhæve et tilladelseskrav og herunder undersøge, om et kolli i en varebil vejer mere eller mindre end 11 kg. Disse ressourcer kan efter Venstres opfattelse bruges anderledes og bedre eksempelvis på områder, hvor der reelt kan gøres en forskel i kampen mod sort arbejde, social dumping og illegal arbejdskraft. Omdeling af reklamer, ugeaviser, dagblade, breve og småpakker bør under alle omstændigheder undtages.
 
Til gengæld er det indiskutabelt, at den pågældende tilladelsesordning vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser i form af nye tyngende byrder for en række lovlydige virksomheder, der anvender varebiler til enten firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning. Desuden er der tale om klar overimplementering af Danmarks forpligtelser efter EU-retten, hvilket kort sagt betyder, at danske varebilsvognmænd stilles ringere end udenlandske konkurrenter. Venstre frygter, at dette vil føre til, at firmaer fra for eksempel Tyskland i højere grad vil begynde at operere på det danske marked på andre og mere lempelige vilkår end dem, der vil gælde for danske virksomheder, hvilket næppe vil være til gavn for branchen. Hvis der skal indføres regulering af varebilsområdet, bør flertallet i Folketinget som minimum afvente resultatet af de forhandlinger, der p.t. pågår i EU om den såkaldte vejpakke, som indeholder et udspil til regulering af varebiler mellem 2.500 kg og 3.500 kg og gældende for internationale transporter. Med vedtagelse af dette lovforslag vil der være stor risiko for uhensigtsmæssig dobbeltregulering, der alene vil være til skade for danske virksomheder.
 
Endvidere noterer Venstres sig, at indførelse af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler vil vanskeliggøre visse af de deleøkonomiske forretningsmodeller, som regeringspartierne i øvrigt forsøger at fremme betingelserne for. Der kan f.eks. peges på betingelserne for virksomheder som Mover, der er en transportplatform efter deleøkonomiske principper med en forretningsmodel, som udnytter ledig kapacitet i varebiler, der alligevel kører rundt på vejnettet. Denne forretningsmodel vil blive stærkt udfordret med L 234.
 
Afslutningsvis skal bemærkes, at der i høringssvarene til L234 er en hidtil uset massiv skepsis overfor L234. Ikke alene fra en række erhvervsorganisationer, men også fra en række andre aktører med relation til varebilstransport. Disse markante høringssvar har Venstre og regeringen taget nøje bestik af. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, men anerkender naturligvis flertallets ret til at vedtage L234. Til gengæld påtager dette flertal sig et tungt ansvar.