Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Minister lægger op til Euro-norm frem for dato-norm

Torsdag 16. januar 2020 kl: 15:18
Af: Redaktionen

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger ifølge vognmandsorganisationen DTL op til at droppe planerne om, at Euro 5-lastbiler og -busser indregistreret før 1. oktober 2009 ikke må køre i miljøzonerne. Planerne om en skæringsdato frem for en registreringsdato ville have ramt fremsynede og miljøfokuserede vognmænd, der havde investeret i og fået registreret Euro 5-biler, inden Euro-normen blev indført

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger i det lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, som ministeriet lige har sendt i høring op til, at Euro 5-biler uanset registreringsdato får lov til at køre ind i miljøzonerne i de store byer, når de skærpede miljøzoneregler træder i kraft 1. juli. 

De første planer lød, at det var skæringsdagen frem for miljø-normen, der skulle afgøre, om Euro 5-køretøjer måtte køre i byernes miljøzoner, hvilket fik mange vognmænd til at frygte for deres økonomi. Men de planer er droppet i det forslag, der er sendt til høring.


- Det er meget tilfredsstillende, at ministeren har hørt på os og droppet de absurde planer om at bruge dato frem for Euro-norm, når det skal afgøres, hvilke biler, der må køre ind i miljøzonerne, siger administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:

 - Indkørsel til miljøzonerne bør naturligvis afhænge af bilernes forureningsgrad og ikke af, hvornår de tilfældigvis er indregistreret. Så det er rigtig godt nyt, at ministeren har lyttet til vores saglige argumenter ikke mindst for de mange vognmænd, der opererer med specialkøretøjer, som ikke bare kan forrentes over ti år. Det er også godt nyt for dem, der tilbage før oktober 2009 udviste rettidig omhu og købte Euro-5 biler ind med tanke på miljøet for så at få stillet i udsigt, at de biler ikke længere må køre i miljøzonerne. Det må de så alligevel og tak for det, siger direktøren.


Miljøzonereglerne omfatter de fem største byer i Danmark København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst