Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fire fynske vognmænd har købt en femte vognmandsforretning

Tirsdag 23. februar 2016 kl: 14:29
Af: Jesper Christensen

Den fynske transportvirksomhed ERA-Transport A/S, der blev grundlagt i 1950 af Erik Rasmussen, er blevet overtaget af de fire fynske transportvirksomheder Peter Danielsen Transport A/S, Bruun & Nielsen A/S, Alex Andersen Ølund A/S og Poul Schou A/S. Salget af virksomheden er sket som et naturligt generationsskifte for Inge Merete Koch og Jørgen Rasmussen, som har drevet virksomheden i over 30 år

Virksomheden har været i familiens eje i over 65 år og er førende inden for transport af skibscontainere, samt de specielle opgaver der er ved aflæsning som sug, tip og afsætning. Virksomheden beskæftiger i dag over 70 egne medarbejdere, mens 40 underleverandører dagligt kører for ERA-Transport.
Det har betydet meget for de fire nye ejere, at fastholde de fynske arbejdspladser og de mange fynske vognmænd, som hjælper ERA-Transport hver dag. De nye ejere vil fortsætte driften fra adressen i Odense med nuværendes stab af medarbejdere og direktion ved roret. 


- Naturligvis skal vi optimere det, vi kan for at sikre en positiv indtjening fremover. To ting er vigtige. Mange flere nye kunder og besparelser på omkostningerne skal løfte ERA ind i et nyt eventyr, siger den nye bestyrelsesformand Birger Nielsen fra Bruun & Nielsen A/S.
Inge Merete Koch og Jørgen Rasmussen er glade for at kunne overdrage deres livsværk til de fire fynske vognmænd. Det har været et vigtigt valg for de tidligere ejere, at aktierne kom i de rigtige hænder, således at kunderne fortsat kan få god service, og at den gode arbejdsplads beholdes i Odense. 


Samlet driver de fire fynske vognmænd fremover i alt fem transportvirksomheder: Alex Andersen Ølund A/S, Bruun & Nielsen A/S, SDL Logistik A/S, Poul Schou A/S og ERA Transport A/S. De nye ejere har tilsammen over 500 biler på vejene hver dag, beskæftiger over 700 medarbejdere og omsætter for over én milliard kroner om året.


- Det betyder, at vi sammen kan optimere alle forretninger og blive endnu stærkere fremover. Vi er klar til nye opkøb, når mulighederne byder sig, siger Birger Nielsen. 


Era Transport A/S har gennem de seneste år haft svært ved at skabe overskud - blandt andet på grund af en hård priskonkurrence på transport af søcontainere.


2014/2015 regnskabet viste er negativt resultat på 179.000 kroner før skat, mens det i 2013/2014 var på minus 1.387.000 kroner før skat. I 2012/2013 var resultatet før skat på 50.000 kroner, mens det i 2011/2012 var på minus 1.304.000 kroner før skat. I regnskabsåret 2010/2011 var resultatet før skat positivt på 1.564.000 kroner


På ERA-Transports web-side - era.dk - kan man læse mere om ERA-Transport A/S’ historie.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst