Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder

Fredag 11. september 2026 kl: 13:14
Af: Redaktionen

Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
Nedsænkningsfartøjet IVY er testet og godkendt til nedsænkning af et specialelement med kælder. (Foto: Sund & Bælt)

Specialfartøjet IVY, der arbejder med at sænke tunnelelementerne til den faste forbindelse urner Femern Bælt på plads, har gennemført en afgørende belastningstest, så fartøjet er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage

Tre tunnelelementer er nedsænket i tunnelrenden i Femern Bælt. Nu ligger fartøjet IVY i arbejdshavnen ved Rødbyhavn med element nummer fire spændt fast. Når det er nedsænket, vil de første omkring 900 meter af den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland være på plads.


Netop det fjerde element har indgået i en afgørende test, der dokumenterer, at IVY kan håndtere det kommende femte element, som er tunnelens første specialelement. Det er kortere end standardelementerne, men har en dyb kælderetage med tekniske installationer til tunnelen.


Som en etageejendom
Med sine 39 meter i længden, 42 meter i bredden og 13 meter i højden svarer specialelementet i størrelse til en fireetagers ejendom.


- Det første specialelement er på størrelse med en hel etageejendom og skal placeres på over 20 meters dybde. Det er en krævende operation at nedsænke så stor en konstruktion, og derfor har det været nødvendigt at teste IVY grundigt, før fartøjet sendes ud, siger Lasse Vester, der er vicekontraktdirektør i Sund & Bælt. 


Femern Bælt-tunnelen består af 79 standardelementer, der hver er 217 meter lange, og 10 kortere specialelementer med kælderetage. Specialelementerne placeres med cirka to kilometers mellemrum. Kældrene samler blandt andet tunnelens tekniske installationer, mens der på vejniveau er en parkeringslomme, hvor et servicekøretøj kan holde uden at blokere motorvejstrafikken.


Vandposer på toppen
Belastningstesten er gennemført med et standardelement, som IVY holder fast i begge ender. Specialelementets kælder kræver større frihøjde under transporten. Når elementet løftes højere op af vandet, falder opdriften, og belastningen på IVY stiger. Det er denne ekstra belastning, som testen har efterlignet.


Under testen blev det fjerde element belastet med yderligere 1.600 ton. Vægten blev fordelt i store vandposer på elementets top og i tanke inde i elementet. For at bestå testen skulle IVY kunne løfte elementet til den samme højde, der kræves ved transporten af specialelementet.


Efter den vellykkede test er vandposerne blevet fjernet, og forberedelserne til nedsænkningen af det fjerde element kan fortsætte.


- Testen har været en generalprøve på en teknisk meget kompleks operation. Nu ved vi, at IVY kan håndtere den ekstra belastning og derfor nedsænke specialelementet sikkert og præcist på havbunden, siger Lasse Vester.







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brand i teknikhytte betyder færre tog på Vestfyn
- Tysk motorfabrikant får stor bøde i konkurrencesag
- Regeringen vil sikre direkte tog til Struer
- Miljøkonsekvensrapport om nyt togværksted i Vinge er sendt i Høring
- Tage på stationer skal bruges til el-produktion
- Nyt signalsystem betyder 14 dage uden tog på Svendborgbanen
- Mangel på lokomotivførere betyder reduceret drift på fire ud af fem banestrækninger i Nordsjælland
- Lastbil kørte på to broer i Allerød
- Lastbilchauffører overser begrænset frihøjde under broer
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Bil kørte ud foran tog i jernbaneoverskæring
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst