Onsdag 12. august 2026 kl: 14:00

Danske børn cykler mindre end tidligere. Det er blevet fdremwævet mange gange i den senere tid med henvisning til forskellige statistikker. Ifølge det treårige dansk-svenske forsknings- og udviklingsprojekt "Green Mobility Shift", kan være et symptom på en bredere udvikling, hvor cyklen er under pres i takt med, at borgere i Danmark køber flere og flere biler.

I forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet har forskere fra Roskilde Universitet sammen med en række partnere blandt andet undersøgt børn og unges transport til skole og fritidsaktiviteter.

I projektet fandt man blandt andet ud af, at børn af forældre med meget bilbaserede transportvaner ofte blev kørt til eksempelvis skole og fritidsaktiviteter. De mødte samtidig børn, som ikke havde lært at cykle eller eksempelvis ikke vidste, hvad de skulle gøre, hvis kæden hoppede af.

- Børns vaner formes ikke kun af dem selv, men i de fællesskaber, de indgår i. Familien er helt central, fordi børn i høj grad lærer måder at bevæge sig rundt på gennem hverdagen derhjemme. Hvis mor og far sætter sig i bilen om morgenen, er der større sandsynlighed for, at barnet også ender på bagsædet frem for på egen cykel, siger Kristian Nagel Delica, der er lektor i byudvikling ved Roskilde Universitet.

Forældrenes transportvaner har dermed ikke kun betydning for det enkelte barn. Ifølge Kristian Nagel Delica skal cykelkulturen gives videre fra generation til generation, og en samfundsudvikling mod mere bilbaseret mobilitet kan gradvist svække den overlevering.

For børn spiller familien ifølge projektet en afgørende rolle for deres transportvaner, men projektet viser samtidig, at skoler og fritidstilbud kan være vigtige fællesskaber, hvor børn får cykelfærdigheder, erfaring og selvtillid.

Det betyder, at børn, der ikke har cykelkulturen med hjemmefra, også kan få den andre steder.

- I Danmark tager vi måske nogle gange for givet, at børn lærer at cykle, og at cyklen helt naturligt bliver en del af deres hverdag. Men cykelkultur skal læres og gives videre. Her kan både familien, skolen og fritidslivet spille en vigtig rolle, siger adjunkt i mobilitet Malene Rudolf Lindberg fra Institut for Mennesker og Teknologi, som også har bidraget til projektet.

I projektet blev der blandt andet i Vallensbæk Kommune tilbudt cykelkurser og lånecykler på skoler for at styrke cykelkulturen blandt børn, som ikke havde den med hjemmefra. Idrætstilbud i Brøndby arbejdede også med at gøre det mere attraktivt at cykle gennem holdkonkurrencer, hvor en tur i Tivoli til håndboldholdet eksempelvis kunne være præmien.

Erfaringen er, at indsatser ikke alene behøver rette sig mod barnet. Skoler, foreninger og kommuner kan arbejde med både børnene, forældrene og de konkrete rammer omkring familiens transport.

- Manglende cykling handler ikke kun om utryghed, afstand eller farlige skoleveje. Det kan også handle om, hvorvidt børn har adgang til cykler, færdigheder, viden og voksne eller fællesskaber, der understøtter, at cyklen bliver en naturlig måde at bevæge sig på, siger Malene Rudolf Lindberg.

At få flere børn til selv at cykle handler ifølge forskerne ikke kun om grøn transport og mindre CO2-udledning. I "Green Mobility Shift" kobles børn og unges mobilitet også til selvstændighed, trivsel, fællesskaber og læring. Hvordan børn kommer til skole og fritidsaktiviteter, er dermed også et spørgsmål om deres mulighed for selv at kunne bevæge sig rundt i deres lokalområde.

- Når vi taler om børns mobilitet, skal vi derfor se bredere end på transport fra A til B. Det handler også om børns mulighed for at blive selvstændige og fortrolige med at bevæge sig rundt i deres hverdag. Derfor er der flere gode grunde til at interessere sig for, hvordan vi får flere børn til selv at kunne transportere sig,« siger Kristian Nagel Delica.