Nye lamper skal kaste lys over havneterminaler
Søndag 16. juni 2024 kl: 14:48
Af: Redaktionen
Copenhagen Malmö Port - CMP - har indgået et samarbejde med belysningsvirksomheden, Brightr Group LED, om smart terminalbelysning. I første omgang gælder det belysningen af de trafikerede veje ved CMP's terminaler til flydende bulk på Prøvestenen i København
![]() |
Ud over en bedre lyskvalitet betyder lampernes høje effektivitet også energibesparelser på knap 80 procent sammenlignet med eksisterende armaturer. Foreløbig data fra de første ugers drift peger på besparelser på over 60procent. Derudover vil smarte sensorer og fjernstyringsmuligheder sikre, at lysene dæmpes, når der ikke er nogen trafik, mens indsamlingen af trafikdata bliver overført for at lette lysstyring og analyse.
- Vi betragter dette projekt som vigtigt i sig selv, da det ikke kun forbedrer forholdene på en af vores mest travle terminalveje, men også som et vigtigt skridt mod yderligere optimering af vores belysningsinfrastruktur for energieffektivitet, kvalitet og intelligent kontrol samt proaktiv brug af data, siger Anders Jönsson, der er infrastrukturchef hos CMP.
Projektet indgår i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Kommune. Målet med projektet er at analysere data fra vejens belysningsarmaturer med det formål at undersøge mulige anvendelser af kunstig intelligens (AI) til at forudse trafikmønstre og planlægge vedligeholdelse af vejene samt andre potentialer. På den måde kan sensordata fra lysmaster krydset med meteorologiske data hjælpe med at træffe forebyggende foranstaltninger for vejarbejde, spare energi og reducere trængsel ved vores terminaler.
- Samarbejdet er en ideel kombination af på den ene side praktisk erfaring med smart vejbelysning fra Brightr Group LED og et stort antal lysinstallationer i Københavns Kommune, samt den agile og innovative tilgang fra CMP på den anden, siger HC Christensen, der er administrerende direktør i Brightr Group LED.
- At have integrator- og ekspertrollen i dette projekt gør det muligt for os at udfordre både det aktuelle tekniske niveau på belysningsområdet samt udvide anvendelsesmulighederne langt ud over, hvad man hidtil har set inden for smarte byer, siger han videre.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Limfjordshavn har bestilt et nyt hybridt landstrøms- og batterisystem
- Kongeskib fra miniland blev solgt for 60.000 kroner
- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





