Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn med ambitioner om international vækst venter overskud om tre år

Mandag 5. juni 2023 kl: 12:13
Af: Redaktionen

Lufthavn med ambitioner om international vækst venter overskud om tre år

Aarhus Airport kom ud af 2022 med et underskud på 86,3 millioner kroner, hvilket ifølge ledelsen var som forventet. Lufthavnen har fremskudt en investering i en vækststrategien, der skal give Aarhus Airport et internationalt format, hvilket afspejles i årets resultat

Af det netop godkendte regnskab for Aarhus Airport var underskuddet på 86,3 millioner kroner en stigning på 83 procent i forhold til 2021. 


- Vi er indstillet på, at vi først kommer til at opleve en positiv drift i 2026. Der er investeret tungt i at skabe en lufthavn i internationalt format, som kan bære den vækst, vores ambitiøse strategi bygger på. Vi skal op på 1,5 millioner rejsende om året, men potentialet er langt større. Vi har en langsigtet plan, der matcher udviklingen i Danmarks næststørste økonomiske vækstcentrum, siger Lars Dige Knudsen, der tiltrådte som bestyrelsesformand i juli sidste år.


I det kommende år forventer Aarhus Airport et underskud før skat  på mellem 75 og 80 millioner kroner, hvor de igangværende investeringer i lufthavnen fortsat eksekveres i tråd med forretningsplanen og påvirker driftsresultatet. Over de seneste tre år er lufthavnen blevet udvidet til dobbelt størrelse med blandt andet ny skylounge, taxfree shop, nye gates og et integreret digitalt lufthavnshotel. Den sidste etape af terminalombygningen forventes gjort færdig i starten af 2024. 


Samtidig har lufthavnen oprustet inden for ruteudvikling med det formål at tiltrække nye flyselskaber og øge tilvæksten af ruter målrettet erhvervslivet og de fritidsrejsende i Østjylland. 


- Vi skal op over 1 million passager, før vi vender bundlinjen. Passagervæksten tager fart her i 2023, hvor vi i maj har leveret det bedste passagertal i internationale rejsende nogensinde. Ambitionen er en vækst på 25 procent i forhold til 2022, så vi lander på omkring 530.000 rejsende i år. De rette forudsætninger for at blive Østjyllands foretrukne lufthavn er til stede, og de positive dialoger vi har med luftfartsselskaberne, bekræfter os i, at målet realiseres inden for de næste fire-fem år, siger Lars Dige Knudsen.


Lufthavnen forventer en væsentlig fremgang i trafik- og passagertallene i årene frem i takt med, at de relevante ruter bliver tilgængelige fra Aarhus Airport. I 2024 er Aarhus vært for den største europæiske luftfartskonference, hvor op mod 1.500 beslutningstagere bliver præsenteret for Østjyllands potentiale på nært hold.


Aarhus Airports egenkapital udgjorde 223 millioner kroner ved regnskabsårets afslutning.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
- Lufthavn på Djursland nåede op på godt 55.000 rejsende
- Nordjysk lufthavn nåede andenstørste rejsemåned
- Fransk-hollandsk luftfartsselskab køber af 1,5 millioner ton mere bæredygtigt flybrændstof
- Aalborg og Nuuk bliver forbundet direkte med ny flyrute
- Det er en fantastisk nyhed
- Skandinavisk flyselskab udvider antallet af ruter fra København
- Indisk it-virksomhed udvider samarbejde med britisk flymotorproducent om brintteknologi
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Færre fly fragtede flere passagerer
- Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler
- Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst