Vognmand fik en Scania efter 30 år uden
Torsdag 9. februar 2023 kl: 13:59
Af: Redaktionen
Tage Kristensen A/S er et familieejet kranfirma med rødder og kontor i Hanstholm, der udfører løfteopgaver i hele Danmark. Ud over store mobilkraner på op til 400 tons er firmaet meget glade for svenske lastbiler og har otte af slagsen i flåden. For nylig lykkedes det Stiholt's lastbilsælger, Lars Pedersen, at få den første nye Scania ind i flåden over 30 år efter leveringen af den seneste i 1990 - en Scania R143 tandemtrækker med navreduktion
Den nye Scania er også en tandemtrækker med navreduktion - en R 530 A6x4, der er godkendt til specialtransport med op til 150 tons vogntogsvægt. At det blev en Scania, kan Stiholt takke chauffør Jonas Hangaard for.
- Vi har dygtige og gode chauffører, så selvfølgelig lytter vi til dem, når vi investerer i nyt materiel. Samtidig vil vi gerne holde øje med markedet og se, hvad de forskellige mærker kan byde på. Denne gang passede chaufførens og vores ønsker sammen, så nu det blev en Scania, siger Paw Birkebo, der er medejer af Tage Kristensen A/S og står blandt andet for indkøb af nyt materiel.
En del af lastbilflåden er opbygget med store kraner på op til 78 tm med flyjib, så de kan klare sig selv ude på opgaverne med dels at løfte byrderne og dels transportere dem på et udvalg af forskellige nedbyggede trailere, sengetrailere og blokvogne. Den nye Scania er ”kun” en tungtrækker, som oftest arbejder sammen med en eller flere af Tage Kristensens mobilkraner, hvor de løfter, og Scania’en transporterer. Blandt kunderne er vindmølleindustrien, skibsværfter, entreprenørbranchen og industrien, så opgaverne spænder vidt fra service og nedtagning af gamle vindmøller over transport af entreprenørmaskiner til flytning af tungt industrigrej og en masse særtransport. Og Tage Kristensen A/S løser ofte totalopgaver lige fra planlægning og indhentning af særtransporttilladelser til løft og transport inklusiv følgebil fra start til slut.
Den nye Scania R 530 er forsynet med en kraftig drejeskammel til 3,5-tommer kingpin på virksomhedens tunge blokvogne, så det forhindrer den i at køre med Tage Kristensens mindre kraftige trailere, der er udrustet med 2-tommer kingpin. Dog kan indmaden i Scania’ens drejeskammel forholdsvis nemt skiftes fra 3,5-tommer til 2-tommer kingpin, hvis behovet opstår.
- Med den nye Scania skal vi for første gang i mange år have et autoriseret serviceværksted ”lige i nærheden”. Der er kun ca. 20 km her fra Hanstholm til Stiholt i Thisted, hvor vi har tegnet en otte-årig Drivline+ serviceaftale på den nye bil. Vores andre lastbiler har ca. 100 km til nærmeste autoriserede værksted, så der er vi afhængig af, at forhandleren kommer til os med en servicevogn for at udføre service, forklarer Paw Birkebo.
Førerhuset på den nye Scania er af typen CR20H med højt tag. Der er blevet sat kryds ved stort set alt tænkeligt fabriksudstyr på Scania's lange liste, så den eneste større ændring i forhold til den er en ordentlig omgang rødt busplys fra BJ Autopolstring.
Drivlinen på den nye Scania R 530 består af en 16,4-liters V8-motor, 14-trins gearkasse med integrerede krybe- og overgear samt integreret retarder, tandembogie med navreduktion samt tvær- og langsgående differentialespærrer. Chassiset består af en dobbeltramme (9,5 + 7 mm) med fuld luftaffjedring på alle tre aksler. Opbygningen med skammel, dørkplade hele vejen rundt, ekstra værktøjsskuffer mellem akslerne samt galge og værktøjsskabe bag førerhuset er udført af Øgaards Lastvognsopbyg & Hydraulik i Ejstrupholm, mens Ringvejens Autolakereri - Silkeborg har stået for maling af chassis og opbygning.


.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




