Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION REAGERER PÅ KLIMARÅDETS SNESTE ANALYSE:

- Der skal ske en kraftig udvikling af el-lastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed

Torsdag 14. oktober 2021 kl: 09:35
Share  


Af: Redaktionen

Klimarådet, der er sat i verden for at rådgive den siddende regering, har torsdag fremlagt en analyse af, hvordan vejtransporten med lastbiler kan køre mod en bæredygtig fremtid. Klimarådet vurderer, at en stor del af fremtidens tunge transport skal ske med el-drevne køretøjer. Klimarådet peger også på, at afgifter kan fremskynde udviklingen mod mere bæredygtig landtransport. -I forbindelse med afgiftspolitikken er det afgørende at sikre den internationale balance, så vi ikke sætter danske vognmænds konkurrenceevne over styr, siger DTL's adm. Erik Østergaard i en kommentar til Klimarådets rapport

I sin analyse peger Klimarådet på eldrift som en løsning, mens biogas som drivmiddel i den tunge transport betegnes som en mulig blindgyde på grund af en begrænset mængde råstoffer til gasproduktion - og at der er behov for gas i andre dele af samfundet. 


Konklusionerne overrasker i DTL - Danske Vognmænd, der dog også noterer sig, at Klimarådet udtrykker usikkerhed om, hvad der er den rette vej til grøn omstilling for vognmændene.


- For de fleste vognmænd er skridtet fra diesel til el milevidt og uoverkommeligt med de teknologier og priser, som vi kender i dag. Der skal ske en kraftig udvikling af el-lastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed. I dag er situationen den, at el-lastbiler er dyre i anskaffelse, og samtidig har de begrænsninger, når det gælder lasteevne, rækkevidde og ladetider. Alt i alt betyder det, at deres praktiske anvendelighed foreløbigt er begrænset, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:


- Det er for tidligt at drage en fuldstændig konklusion om, hvad lastbilerne skal køre på i fremtiden. Vi er stadig i en fase, hvor vi må være åbne over for flere teknologier for at se, hvordan de udvikler sig prismæssigt og teknologisk.


Klimarådet anbefaler i rapporten en høj generel CO2-afgift som middel til at stimulere omstillingen.


- I DTL er vi enige i, at afgiftspolitikken bør lægges om og fokusere på CO2, så det kan betale sig at skifte til klimavenlige teknologier, hvor de er tilgængelige. Men i forbindelse med afgiftspolitikken er det afgørende at sikre den internationale balance, så vi ikke sætter danske vognmænds konkurrenceevne over styr, siger Erik Østergaard og peger på, at transportbranchen er international, og at man bliver nødt til at omstille og regulere branchen med et internationalt perspektiv. 


- Ideelt set bør man regulere sektorens omstilling på internationalt niveau for at sikre lige konkurrencevilkår, siger Erik Østergaard, som påpeger, at lastbilernes CO2-udslip udgør under fire procent af Danmarks samlede CO2-udledning.


- Lastbilernes begrænsede klimabelastning og den store usikkerhed, der er forbundet med hvilken klimavenlig teknologi, der er til rådighed, bør indgå i de politiske overvejelser om, hvordan lastbilernes omstilling skal gribes an. For personbiler står el ret klart som den rette løsning. Men for lastbilerne er det stadig meget usikkert, siger Erik Østergaard.


Hos DTL fremhæver man - lige som Klimarådet gør i forbindelse med sin analyse - at de teknologiske løsninger til lastbilernes omstilling vil i høj grad komme udefra og ikke påvirkes ret meget af Danmark. 


- Hvis Klimarådet har ret i, at ellastbiler bliver det mest konkurrencedygtige valg for vognmændene, vil vognmændene på sigt helt naturligt investere i dem, siger Erik Østergaard.


Klimarådet anbefaler også, at regeringen snarest udarbejder en dybdegående strategi for den tunge vejtransport.


- Det hilser vi velkomment, og vi regner med, at vi bliver inddraget det arbejde, siger Erik Østergaard.


Interesserede kan læse Klimarådets analyse "Veje til klimaneutral lastbiltransport" her:




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anlæg omdanner energi fra vind til energi i brint - og vinder bæredygtighedspris
- Leveringssikkerhed og kvalitet er nøglen til succes
- EU-Kommissionen undersøger postkompensation på 224 millioner kroner i 2020
- Fransk bil til varer- og personer får brint-elektrisk drivline
- Det haster med national Power-to-X-strategi
- Trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse bliver forlænget et år
- Fredag 15. oktober 2021 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vrede over vejarbejde var vejen til vold
- Postbiler på klippeø bliver elektriske
- CFO-en er rullet ind fra Rumænien
- Store fangstredskaber til store fiskefartøjer kræver en stor lastbil med kran
- Klimaneutrale lastbiler kræver store investeringer, som virksomhederne ikke kan løfte alene

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst