Tysk lastbil- og busproducent er på vej mod CO2-neutral produktion
Torsdag 24. juni 2021 kl: 10:03
Af: RedaktionenDaimler Truck AG, som blandt andet står bag mærkerne Fuso og Mercedes-Benz, er på vej til at indfri målet om CO2-neutral produktion i 2022 på alle koncernens europæiske fabrikker, som dermed udelukkende vil benytte bæredygtigt produceret energi
Hos Daimler Truck AG står Fuso bag de mindste og mest kompakte lastbiler. Begge modeller bygges på fabrikken i Tramagal i Portugal, hvor man har formået at reducere CO2-aftrykket fra produktionen markant i de senere år og forventer en reduktion på yderligere 50 procent i løbet af 2021. Målet er at kunne fremvise et CO2-regnskab, der går i nul i 2022.
- Bæredygtighed er en central del af vores strategi, og den miljøvenlige produktion er en afgørende forudsætning for at nå i mål med CO2-neutral mobilitet. Den CO2-neutrale produktion er nemlig et væsentligt bidrag til en endnu lavere miljøpåvirkning – og det er vores erklærede ambition at lægge os i spidsen som førende inden for denne udvikling, siger øverste chef fra fabrikken i Tramagal, Jorge Rosa.
Målet om CO2-neutral produktion skal konkret opnås ved lavere energiforbrug, fokuseret opkøb af strøm fra certificerede, bæredygtige energikilder og omfattende brug af egne solceller. På fabrikken i Tramagal omlægges hele den interne logistik desuden til elektrisk drift, ligesom der er planer om at påbegynde lokal produktion af brint som supplement til solcellestrøm.
Mens de kompakte bylastbiler fra Fuso produceres i Portugal, er det fabrikken i Würth i Tyskland, der producerer modeller som Mercedes-Benz Arocs, Mercedes-Benz Atego og Mercedes-Benz Actros.
Fabrikken i Würth, der producerer op mod 470 lastbiler, vil senest i 2022 nå i mål med omstillingen til CO2-neutral produktion.
Fra andet halvår i 2021 ruller de første eksemplarer af den fuldelektriske Mercedes-Benz eActros desuden af båndet på fabrikken i det sydtyske, mens produktionen af den ligeledes fuldelektriske renovationsbil Mercedes-Benz eEconic efter planen starter i 2022.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vognmand med speciale i specialtransport har fået en speciel lastbil
- Vognmand fra Vildbjerg har fået seks stjerner
- - Når det gælder sikkerhed, vil vi fortsætte med at udvikle og forbedre vores lastbiler
- Europæisk organisation give fem stjerner til to lastbilproducenter
- Lavtbygget førerhus får fem stjerner i sikkerhedsvurdering
- Maskinanhænger blev hentet hjem til hærfuglested på Sjælland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




