Fakta viser noget andet end transportministerens hukommelse
Torsdag 20. april 2017 kl: 11:40
Af: Jesper ChristensenTransportminister Ole Birk Olesen (LA) skulle i onsdagens spørgetid i Folketinget svare på et spørgsmål om, hvad han har tænkt sig at gøre for at sikre ordnede forhold for varebilvognmænd, forebygge social dumping og brug af illegal arbejdskraft. I løbet af de godt fem minutter, som transportministeren brugte på at svare, var der flere forhold i ministerens svar, som lå ved siden af det faktuelle spor af hændelsesforløbet, hvor regeringen i et års tid har haft et folketingsflertal for et beslutningsforslag om at sikre ordnede forhold på varebilområdet
Beslutningsforslag B 165 kom til afstemning og blev vedtaget 31. maj 2016 med 73 stemmer for og 39 i mod. For stemte Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF, mens Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative stemte i mod.
Folketingsflertallet pålagde dermed regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.
Der skal bl.a. stilles krav inden for følgende områder:
- Faglige kvalifikationer
- Økonomi
- Restancer til det offentlige
- Vandel og god skik
- Virksomhedsform og forretningssted
- Uddannelse af varebilschauffører
Efterfølgende undlod først den daværende V-Regering at følge beslutningsforslaget. Daværende transportminister Hans Christians Schmidt (V) nedsatte i stedet for et udvalg, der skulle se på varebil-området.
Den nuværende VLAK-Regering har endnu ikke fulgt folketingsflertallet, men fortsat arbejdet med varebiludvalget, der har holdt to møder og har sat et tredje møde i kalenderen.
Læs også:
Transportministeren skulle svare på spørgsmål om krav til varebilvognmænd
Interesserede kan læse mere om forløbet her:
Ministeren sender lovgivning om godstransport med varebiler i udvalg
Hvad sagde S’ transportminister om regler for varebiler
Vil du løbende følge med i, hvad vi skriver om her på transportnyhederne.dk, kan du tilmelde dig vores nyhedsmail her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kvinde kørte ud foran en lastbil
- Betonstumper faldt af læsset - og flere biler punkterede
- Fredag 14. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilchauffør fik amputeret begge ben efter ulykke i jernbaneoverskæring
- Blokvognstrækker er sendt til Tølløse
- Genbrugsvirksomhed i Frederiksværk kører elektrisk
- Kurervirksomhed er kåret som en af verdens bedste arbejdspladser
- Ung transportkoncern har åbnet selskab i Dubai
- Speditørvirksomhed i Horsens er gået konkurs
- Mindre logistik-selskab i Aarhus er kørt i skifteretten uden egenkapital
- EU-Kommissionen er tilfreds med dommen over EU's direktiv om minimumslønninger
- Tolderne har fundet tre gange så meget cannabis
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




