Sønderjysk vognmand kører ud med ny fire-akslet tip-trailer
Mandag 23. december 2019 kl: 12:07
Af: Redaktionen
T. Ravn’s Transport i Øster Lindt ved Rødding i det nordlige Sønderjylland, har nyligt været en tur i Hedensted for at hente en nye fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med et rumindhold i kassen på 61,5 kubikmeter, med automatisk rullepresenning og luftstyret kornlem i bagklappen
Den ye fire-akslede tip-trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. I venstre siden af chassiset er der monteret en rustfri værktøjskasse.
Kassen er bygget op med sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig godstykkelse. Siderne er beklædt med 10 mm plast op til 1.250 mm. Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade beklædt med 15 mm plast. Traileren har udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem samt luftstyret kornlem afdækket med en alu-plade. Med traileren følger en ramme for kornpose på kornlemmen inklusiv en1.800 mm lang kornpose. I bagenden er der monteret en udklapbar stige.
I forenden er der monteret en Arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Indvendig på fronten er der en udluftningsklap.
Bag cyklistværnet i højre side er der monteret kost- og skovlbeslag og beslag til en medfølgende tre-meter alu-stige.
På cyklistværnet og mellem hjulene er der monteret en alu-plade.
På hver side er der 14 sidemarkeringslygter monteret i skåle, mens der øverst på bagklappen er monteret seks røde LED-lygter .
Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler skivebremser og hæve-/sænkventil.
Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel både er løftbar og selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
- Færgedriften mellem Danmark og Tyskland er blevet mere elektrisk
- Antallet af nyregistrerede lastbiler er steget
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





