To byer slutter sig til strømmen
Onsdag 6. marts 2019 kl: 11:48
Af: RedaktionenDen hollandske busoperatør, Qbuzz, der opererer i flere byer i Holland, indsætter 43 elektriske VDL Citeas i byerne Emmen, Assen og Groningen. Den hollandske busproducent VDL sagde for nogle år siden farvel til flere test af el-busser for at køre fuldt og helt ind på det elektriske marked
VDL Bus & Coach har siden da solgt el-busser til en række busoperatører rundt om i Europa - deriblandt Arriva, som får VDL’s elektriske bus nummer 500 leveret til Linje 2A i København.
Den seneste ordre, som VDL oplyser om, er som nævnt på 43 VDL Citeas Electric, der skal leveres til Qbuzz og sættes i drift sidst på året i byerne Emmen, Assen og Groningen. Der er tale om 11 styk 18 meter lange ledbusser af typen VDL Citeas SLFA-180 Electric og 32 styk 12 meter lange VDL Citeas SLF-120 Electric.
De 43 el-busser supplerer andre 10 elektriske ledbusser, som VDL leverede til Qbuzz i 2017 og som blev sat i drift i december samme år.
Ved at indsætte el-busser kan busoperatøren QBuzz nedbringe CO2-udslippet fra busdriften med 90 procent i forhold til dieselbusser.
Busoperatøren QBuzz blev etableret i 2008 og beskæftiger i dag over 2.400 medarbejdere. Operatøren har en flåde på 780 busser, 26 trambusser og 10 sporvogne, der samlet betjener over 300.000 rejsende årligt. QBuzz opererer i Groningen-Drenthe-området, i Utrecht-området og i byerne Drechtsteden, Molenlanden og Gorinchem) i det sydlige Holland.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Flextrafik bliver enklere på Fyn og Langeland
- Billetpriserne holder sig stort i ro i 2026
- 14-årig pige vågnede i aflåst bus - og ringede efter hjælp
- 20-årig uden billet skubbede billetkontrollør i ryggen
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Dansere danser for nattog
- Antallet af færgepassagerer, der sejler elektrisk, vil blive fordoblet de kommende år
- Nattog mellem Malmö og Baser er aflyst
- Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




