Forretningsplan: Køb ind og vent længe med at betale
Mandag 21. november 2011 kl: 10:40
Af: Jesper ChristensenDe seneste årsrapporter fra TLG Danmark ApS i Kolding, der med Leif Johansen som direktør er gået konkurs, viser, at nogle har købt ind i butikken og betalt, mens kunderne har fået lov til at vente længe med at få deres tilgodehavende. Samtidig er der årligt betalt omkring 3,5 millioner kroner i løn til firmaets få ansatte
Ifølge CVR-registeret har antallet af ansatte i TLG Danmark ApS gennem årene ligget på mellem 2 og 4. Tallet er oplyst på baggrund af data fra Skat.
Det giver en gennemsnitsløn til medarbejderne på mellem 875.000 kroner, 1.166.666 kroner og 1.750.000 kroner ved henholdsvis to, tre eller fire ansatte. I firmaet tre afsluttede regnskabsår har firmaet haft 10.747.000 kroner i personaleudgifter, mens bruttofortjenesten i de samme tre år samlet var på 8.461.000 - en forskel på 2.286.000 kroner.
Ud over personaleudgifter havde TLG Danmark også udgifter til afskrivninger, finansiering og sekundære poster, som gør forskellen mellem penge til at betale med og de afholdte udgifter større.
Af den senest offentliggjorte årsrapport for selskabet var nettoresultatet for 2010 et underskud på 1.575.000 kroner mod et underskud året før på 1.702.000 kroner. I årets første afsluttede regnskabsår var resultatet et plus på 155.804 kroner.
Af årsrapporterne, der ikke er revideret af en revisor, men kun har gennemgået et såkaldt review, der baserer sig på forespørgsler hos virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyse af regnskabstal, fremgår det, at selskabet havde oparbejdet en stor gæld til leverandører af tjenesteydelser - eksempelvis vognmænd, der havde udført transporter for selskabet, mens der omvendt var opført tilgodehavender hos transportkøbere og for betalt moms (Opgjort som MWST). Forskellen mellem kortfristet gæld og tilgodehavender var efter regnskabsåret 2010 opgjort til (8.978.585 kroner minus 5.308.074) i alt 3.670.511 kroner.
Af årsrapporten for 2010 fremgår det, at TLG Danmark ApS skyldte:
- 6.906.656 kroner til leverandører af varer og tjenesteydelser
- 1.323.970 kroner i A-skat
- 64.423 kroner i moms
Bankgælden til Nord-Ostsee Sparkasse i Flensburg var på 463.742 kroner.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bro over E45 ved Horsens skal rives ned
- Vestjysk kommune har skærpet kravene til affaldsindsamler
- Snevejret gjorde det svært for busserne
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Januar kom ud med 95 nye elektriske lastbiler
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
- Bestanden er vokset godt 6,5 procent siden 2020
- Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
- To tyske mærker kørte frem
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





