Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke

Onsdag 7. oktober 2026 kl: 13:07
Af: Redaktionen

Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke
(Foto: DCC Energi)

Energiselskabet DCC Energi, som driver Shell tankstationerne i Danmark, har øget antallet af steder, hvor lastbiler og busser kan tanke biobrændstoffet HVO, så der er nu 11 Shell-tankstationer med HVO fordelt over hele landet. Baggrunden er stigende efterspørgsel efter HVO til materiel, der ikke er så nemt at elektrificere

DCC Energi kan konstatere, at HVO vinder frem i takt med, at den igangværende energiomstilling stiller nye krav til aktørerne i eksempelvis transportbranchen og i byggeriet. 


- Hvor vi for et par år siden stort set kun forsynede HVO til kunder med hjemmetankanlæg, er der et stigende behov hos vores kunder for også at kunne tanke biobrændstof på farten, siger driftsdirektør i DCC Energi, Christopher Mercado.


- Det er en udvikling, vi naturligvis ønsker at bidrage aktivt til. Derfor har vi nu øget antallet af Shell-tankstationer med HVO til 11 - hvoraf de seks er Shell Truck-anlæg forbeholdt lastbiler og busser. Dermed er vi en af de aktører på brændstofmarkedet, der har flest HVO-standere i Danmark, siger han videre.


Udover mindre partikeludledning og betydeligt lavere CO2-udledning har HVO-brændstof den store fordel, at det fungerer i alle blandingsforhold med diesel, så det er nemt og uproblematisk at skifte mellem diesel og HVO.
 

Fortsat vækst for HVO, mens materiellet omstilles
DCC Energi ser en fortsat positiv vækst for HVO-salget til erhvervsmarkedet herhjemme. Det gælder både som leveringer til kunders hjemmetankanlæg og på de nu 11 tankstationer.


- Mange virksomheder inden for transport, byggeri med mere har stadig ganske store investeringer bundet op i materiel, der ikke på kort sigt kan elektrificeres. Her ser vi HVO spille en central rolle i de kommende år som en midlertidig vej til at reducere både klimaaftrykket og partikeludledningen og vores ambition er, at DCC Energi naturligvis fortsat skal være den betroede og gode partner for både de private og de offentlige kunder, siger  Christopher Mercado og fortsætter:


- Samtidig har vores rolle som eneleverandør af HVO til Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) også bidraget til at styrke vores fokus på HVO. Vi har opbygget en uhyre effektiv distribution af HVO, og SKI-aftalen har i sig selv øget kendskabet til DCC Energi hos de kommunale og statslige kunder, hvor vi også lægger stor vægt på at rådgive om HVO. 


Lidt om HVO:
  • HVO er et 100 procent biobaseret brændstof, som anvendes direkte i eksisterende dieselmotorer
  • Forkortelsen står for Hydrotreated Vegetable Oil
  • Den samlede CO2-udledning ved brug af HVO er 80-90 procent lavere sammenlignet med B7-diesel


Kortet viser Shell-tankstationer, hvor det er muligt at tanke HVO. (Illustration: DCC Energi)




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- September bød på færre nye lastbiler
- Antallet af nyregistreringer er faldet
- Fagforbund peger på gode takter i finanslovsforslag
- Ny bekendtgørelse vil ændre reglerne om medbringertruck
- Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse
- Vognmand tog tre fire-akslede i én ordre
- Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst