DSB holder fast i fokus på levering af nye tog
Tirsdag 6. oktober 2026 kl: 13:28
Af: RedaktionenRigsrevisionen offentliggjorde tirsdag sin beretning om DSB’s køb af IC5-tog. DSB tager beretningens konklusioner og anbefalinger til efterretning og er ligesom Rigsrevisionen meget utilfreds med den franske leverandørs forsinkelse af IC5-togene. DSB understreger, at selskabet vil bruge konklusionerne og anbefalingerne i beretningen i det fortsatte arbejde med at sikre en stærk styring af DSB’s historisk set største materielinvestering
- Beretningen beskriver på udmærket vis et komplekst togindkøb gennemført siden 2017 i et marked præget af betydelige forandringer. Bestyrelsen finder, at konklusionen om at have ”… godkendt leverandørens tidsplaner, selv om de vurderede, at planerne ikke var realistiske” kunne nuanceres i forhold til de handlemuligheder, DSB har haft som indkøber af IC5-togsættene,” siger Peter Schütze, der er formand for DSB’s bestyrelse.
DSB peger på, at IC5-kontrakten med franske Alstom blev indgået efter et konkurrencepræget EU-udbud, hvor DSB købte et færdigt togprodukt. Kontrakten bygger på markedsstandarder og erfaringerne fra tidligere togindkøb. Det betyder, at leverandøren har ansvaret for at planlægge og gennemføre udvikling, produktion og levering, mens DSB følger projektet tæt igennem en dedikeret projektorganisation og håndterer fremdrift og kvalitet inden for de rammer, der er defineret i kontrakten og udbudsreglernes rammer.
Ved tilbudsevalueringen vurderede DSB den samlede tidsplan som gennemførlig, men vurderede samtidig, at tidspunktet for den første nødvendige myndighedsgodkendelse af toget var optimistisk. Det trak ned i vurderingen, men tilbuddet var fortsat det bedst scorende i udbuddet. DSB fremhæver, at selskabet ikke efterfølgende kunne pålægge leverandøren mere tid uden at betale for det eller ændre de vilkår, udbuddet var afgjort på.
- Når leverandøren efterfølgende meddeler forsinkelser under kontraktforløbet, har DSB reelt to handlemuligheder tilbage: Vi kan notere os forsinkelsen og holde fast i de oprindelige forudsætninger, hvilket ikke i sig selv får togene hurtigere frem og kan ende i en langvarig tvist. Eller vi kan vælge at forhandle forbedrede betingelser ud fra den nye tidsplan, mens ansvaret for leveringen bliver hos leverandøren. Vi har valgt det sidste og samtidig skærpet leverandørens økonomiske incitament til at levere, siger Christina Grumstrup Sørensen, der er formand for materieludvalget og medlem af bestyrelsen i DSB.
- Rigsrevisionen peger på et vigtigt forhold. DSB skal i sin egen planlægning af togdriften tage højde for risikoen for forsinkelser i leverandørens tidsplan. Derfor har vi løbende arbejdet med konkrete løsninger for at sikre en robust togdrift og tilstrækkelig kapacitet til passagererne, siger Christina Grumstrup Sørensen videre.
DSB forventer fortsat at sætte IC5-tog i drift med passagerer i 2027.
I den første del af indfasningen kører et antal IC5-tog, der er lejet fra Alstom, som testtog med passagerer, mens den permanente overdragelse af de første tog efter den aktuelle plan sker sidst i 2027.
DSB vil fortsætte den tætte opfølgning på leverandørens fremdrift. Målet er klart, at IC5-togene skal leveres, godkendes og sættes stabilt i drift til gavn for passagererne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - SSFMR-Regeringen vil lægge afgifter på krydstogtskibe
- Finansministeren mødtes med ledelsen af Københavns Lufthavne A/S
- Politiet i Østjylland tjekkede taxier
- Brand i teknikhytte betyder færre tog på Vestfyn
- Regeringen vil sikre direkte tog til Struer
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Limfjordslufthavn er blevet kåret som Danmarks bedste - fem ud af seks gange
- Togselskab køber gennemprøvede batteritog til kort lokalbane
- DSB holder fast i fokus på levering af nye tog
- Rigsrevisionen har set på DSB’s køb af nye tog
- Statsrevisorernes havde bemærkninger til beretningen om nye tog til DSB
- Hjertestartere i tog får ekstra opmærksomhed
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




