International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
Mandag 5. oktober 2026 kl: 11:21
Af: RedaktionenMed virkning fra fredag 1. januar 2027 justerer DHL Express sine priser - i Danmark med henholdsvis 4,9 procent ved eksport og 5,9 procent ved import. Prisjusteringen skyldes ifølge DHL blandt andet inflation, valutakursudsving og stigende omkostninger
- International handel skaber fortsat nye muligheder for virksomheder, samtidig med at forsyningskæder bliver stadig mere forbundne og komplekse. Ved at investere i vores globale netværk, digitale løsninger, sikkerhedsinfrastruktur og bæredygtige logistikløsninger hjælper vi vores kunder med at navigere i denne udvikling, siger Atli Einarsson, der er administrerende direktør for DHL Express i Danmark.
- Den årlige prisjustering gør det muligt for os at fastholde det høje niveau af service og pålidelighed, som vores kunder forventer, samtidig med at vi fortsat styrker robustheden og tilpasningsevnen i vores globale aktiviteter, påpeger han.
DHL Express justerer hvert år sine priser for at afspejle blandt andet inflation, valutakursudsving og udviklingen i de branchespecifikke omkostninger. Som en global virksomhed med aktiviteter i over 220 lande og territorier påvirkes DHL Express ikke kun af den økonomiske udvikling på de enkelte markeder, men også af udviklingen på de globale markeder.
Ud over inflation påvirkes DHL Express’ omkostninger blandt andet af energipriser, øgede myndighedskrav og de administrative omkostninger, der følger med nye og ændrede regler for told, sikkerhed og compliance. Samtidig er der i mange lande fortsat pres på arbejdsmarkedet, hvilket bidrager til stigende driftsomkostninger.
DHL Express investerer fortsat betydeligt i sin globale infrastruktur, modernisering af flyflåden, digitale løsninger og en mere robust drift for at fastholde sit internationale netværk. Senest har DHL Express fået leveret 28 Boeing 777-fragtfly, indsat mere brændstofeffektive fly samt udbygget og opgraderet infrastrukturen i alle regioner.
DHL Express investerer også i sikkerhed. I 2026 nåede virksomheden op på over 500 TAPA-certificerede faciliteter på verdensplan og styrkede dermed sin position som den logistikvirksomhed i verden med flest TAPA-certificerede faciliteter.
DHL Express investerer desuden i teknologi og IT-infrastruktur for at styrke cybersikkerheden, øge systemernes robusthed, give bedre overblik over forsendelserne og effektivisere driften. Digitale løsninger som AI-baserede funktioner og den fortsatte udrulning af DHL Express' MyExpress gør det samtidig enklere for kunderne at sende varer på tværs af grænser.
Bæredygtighed er stadig højt prioriteret hos DHL Express, som blandt andet investerer i mere brændstofeffektive fly, bæredygtigt flybrændstof (SAF), elektriske køretøjer og COs-neutrale faciliteter. Målet er at reducere udledningerne fra driften og samtidig hjælpe kunderne med at nå deres egne bæredygtighedsmål.
Interesserede kan læse mere om DHL Express’ services, priser og tillæg her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - September bød på færre nye lastbiler
- Antallet af nyregistreringer er faldet
- Fagforbund peger på gode takter i finanslovsforslag
- Ny bekendtgørelse vil ændre reglerne om medbringertruck
- Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse
- Vognmand tog tre fire-akslede i én ordre
- Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




