Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
Torsdag 1. oktober 2026 kl: 12:50
Af: RedaktionenVejdirektoratet bygger yderligere tre støjskærme langs E45 ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby
Motorvej E45 vest for Aarhus er blevet udbygget med et ekstra spor i hver retning for at skabe forbedre fremkommeligheden på en strækning med stigende trafik. Den stigende trafik betyder samtidig, at flere boliger langs motorvejen bliver påvirket af trafikstøj.
Derfor opsætter Vejdirektoratet som en del af udbygningen støjafskærmning langs seks boligområder mellem Aarhus S og Aarhus N.
Der er allerede blevet etableret en støjskærm ved Søften samt en støjvold ved Geding, og ved Hørning står knap fire kilometer kombineret støjskærm og støjvold klar senere i efteråret.
Nu er turen kommet til de mest støjbelastede boliger i områderne Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby, hvor Vejdirektoratet etablerer tre nye støjskærme.
Ved Lyngby sætter Vejdirektoratet en 280 meter lang støjskærm op i forlængelse af en eksisterende støjvold. Arbejdet med støjskærmen er i gang og forventes afsluttet i november.
Ved Mundelstrup og Fårup etableres der i alt 1.280 meter støjskærm adskilt af en eksisterende støjvold. Arbejdet er ved at gå i gang, og Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen ved Mundelstrup er færdig i november i år, mens skærmen ved Fårup ventes at stå klar i januar næste år.
Ved Ormslev Stationsby og Skibby bliver den nye støjskærm 1.590 meter lang, og den bliver etableret fra oktober i år til marts næste år.
Støjskærmene bliver markante elementer langs motorvejen, og derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med et arkitektfirma fokus på deres visuelle udtryk. Skærmene bliver beklædt med trælameller, der bryder de store flader op og giver skærmene et mere varieret udtryk langs motorvejen.
Skal dæmpe den øgede trafikstøj
Støjskærmene skal dæmpe trafikstøjen, men kan ikke fjerner den. Effekten vil variere fra bolig til bolig og afhænger af, hvor tæt man bor på skærmen.
Samtidig vil støjniveauet omkring motorvejen blive påvirket af, at hastigheden sættes op igen efter flere år med 80 km/t, og at trafikken forventes at stige i de kommende år.
Projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen forklarer, at støjskærmene bliver etableret for at dæmpe den støjbelastning fra motorvejen, der følger med udbygningen og den stigende trafik.
- Støjskærmene skal ikke sammenlignes med anlægsperioden, hvor hastigheden i lange perioder har været 80 km/t. De er dimensioneret til den forventede fremtidige situation med 110-130 km/t og mere trafik. Skærmene betyder, at støjbelastningen bliver lavere, end den ellers ville have været uden støjafskærmningen, men de vil ikke fjerne støjen helt, siger projektchef Robin Højen Madsen.
Arbejdet med støjskærmene foregår primært fra nødsporet langs motorvejen. Det betyder, at trafikanterne i de perioder, hvor støjskærmene etableres, skal køre i smalle spor og med nedsat hastighed på 80 km/t forbi arbejdsområderne.
Her bliver der opsat støjafskærmning langs E45 ved Aarhus | |||
Område | Type | Størrelse | Forventet færdig |
Hørning | Støjskærm og støjvold | Længde: 3.900 m | oktober 2026 |
Ormslev Stationsby /Skibby | Støjskærm | Længde: 1.590 m | marts 2027 |
Lyngby | Støjskærm og støjvold | Længde: 800 m | november 2026 |
Mundelstrup/Fårup | Støjskærm og støjvold | Længde: 1.480 m | januar 2027 |
Geding | Støjvold | Længde: 700 m | sommeren 2026 |
Søften | Støjskærm | Længde: 600 m | sommeren 2026 |
(Kilde: Vejdirektoratet)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - September bød på færre nye lastbiler
- Antallet af nyregistreringer er faldet
- Fagforbund peger på gode takter i finanslovsforslag
- Ny bekendtgørelse vil ændre reglerne om medbringertruck
- Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse
- Vognmand tog tre fire-akslede i én ordre
- Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




