Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tunge forsendelser kan også komme med fly

Fredag 12. juni 2026 kl: 13:54
Af: Redaktionen

Tunge forsendelser kan også komme med fly
(Foto: DHL)

DHL Express udvider med ny Heavy Weight Express-service til forsendelser op til 3.000 kg. Med lanceringen af Heavy Weight Express kan kunder over hele verden sende ekspresforsendelser på op til 1.000 kg pr. enhed og 3.000 kg pr. forsendelse

DHL Express vil med sin Heavy Weight Express-løsning styrke sin position som en global aktør, der kan transportere tungt gods hurtigt og pålideligt til over 220 lande og territorier. Servicen understøttes af DHL’s eget fly- og transportnetværk, hvilket sikrer stabil kapacitet, forudsigelige leveringstider og ensartet håndtering verden over.


Heavy Weight Express er udviklet til brancher, hvor pålidelighed og rettidig levering er afgørende. Servicen kombinerer hurtig, tidsbestemt levering med fuld kontrol fra start til slut, proaktiv overvågning og en transparent samlet pris. Det fjerner blandt andet prisvotalitet og usikkerhed om omkostninger, der ofte forbindes med andre dele af fragtmarkedet. DHL giver kunderne garanterede ekspres-transittider, fuld tracking af forsendelsen i hele forløbet efter DHL’s standarder - herunder håndteringsprocedurer for stødfølsomme, værdifulde eller regulerede varer.


Introduktionen af HWX understøttes af særlige "Heavy Weight Priority Desks" verden over. Her overvåger specialiserede hold forsendelserne løbende, opdager hurtigt eventuelle afvigelser og griber ind i realtid samtidig med, at de er i tæt dialog med kunderne for at sikre en stabil transport uden afbrydelser. 


DHL fremhæver, at hver forsendelse får sin egen dedikerede sagsbehandler, hvilket giver kunderne den forudsigelighed og personlige opmærksomhed, man ofte forbinder med mindre eller specialiserede logistikudbydere, men her kombineret med styrken fra DHL’s globale netværk, ensartede processer og døgnbemandede drift.


Seks brancher med kritisk behov for tunge ekspresforsendelser
Løsningen imødekommer ifølge DHL seks kritiske scenarier, som transport- og logistik-koncernen med speciale i ekspresforsendelser, har identificeret på tværs af globale industrier:
  • at undgå produktionsnedbrud 
  • athåndtere program- og produktlanceringer med faste deadlines 
  • at optimere arbejdskapitalen ved at reducere lagerbinding
  • at understøtte indkøbsdrevne storskalaforsendelser
  • at leve op til strikse krav til specialhåndtering 
  • at sikre stabilitet i komplekse forsyningskæder på tværs af flere lokationer

Behovene er særligt fremtrædende inden for teknologisektoren, bilindustrien, ingeniør- og maskinbranchen, life sciences, medicinalindustrien samt olie-, gas- og energisektoren; industrier, hvor selv små forsinkelser kan få store økonomiske konsekvenser.


DHL's HWX vil kunne reducere afsenderens afhængighed af svingende kapacitet hos flyselskaber og fjerner omkostningsusikkerheden ved tillægsgebyrer og håndteringsafgifter. Ifølge DHL giver den nye service kunderne stabiliteten ved at have én samlet leverandør fra afhentning til levering. DHL Express driver sin egen flyflåde, sine egne sorteringsanlæg, gateways, toldoperationer og ”til-dør”-levering, hvilket giver forudsigelighed for kunderne - også i perioder med global uro eller begrænset flykapacitet.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Tunge forsendelser kan også komme med fly
- Norsk flyselskab løftede 2,6 millioner passager i luften i maj
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Passagertallet steg med godt ti procent i lufthavn på Djursland
- Passagertallet nåede nyt højdepunkt i lufthavnen på Amager
- Lufthavn havde 3,1 procent flere passagerer i maj
- Lufthavn tager ny sikkerhedskontrol med 20 spor i brug
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Luftfragt gav flere pengen kassen
- Lufthavn i Sydjylland oplevede en passagervækst på 17 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst