Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder

Torsdag 4. juni 2026 kl: 13:37
Af: Redaktionen

Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
Repræsentanter for Alpi Danmark modtog onsdag aften Deloitte's pris for god ledelse.

Transport- og logistikvirksomheden Alpi er blevet anerkendt som en af Danmarks Best Managed Companies 2026 i Deloitte's internationale udviklings- og anerkendelsesprogram. Prisen tildeles virksomheder, der udmærker sig ved at kombinere en stærk strategi med solid eksekvering, god ledelse og dokumenterede resultater over tid

For Alpi er anerkendelsen et resultat af mange års målrettet arbejde med både forretning, kultur og mennesker.


- Vi er naturligvis meget stolte af denne anerkendelse. Den er et skulderklap til alle medarbejdere, som hver dag bidrager til at skabe værdi for kunderne og til det stærke arbejdsfællesskab, der kendetegner Alpi, siger Kjeld Tygesen, der er administrerende direktør i Alpi Danmark.


Den uafhængige jury fremhæver især Alpi's stærke kultur, hvor mennesker og relationer spiller en central rolle. Samtidig peger juryen på virksomhedens stabile og robuste drift og langsigtede tilgang som væsentlige årsager til den positive udvikling gennem en årrække.


Alpi har gennem de senere år haft fokus på at udvikle virksomheden med afsæt i både forretningsmæssige resultater, medarbejdertrivsel og ansvarlig virksomhedsledelse.


- Vi tror på, at langsigtet succes skabes gennem stærke relationer og at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Derfor er vi særligt glade for, at juryen anerkender vores kultur og værdier som en vigtig del af vores forretning, siger Morten H. Nielsen, der er administrerende direktør i Alpi Air&Sea. 


Best Managed Companies-programmet drives af Deloitte og findes i mere end 45 lande verden over. Virksomhederne vurderes blandt andet på strategi, kompetencer, innovation, kultur, governance og økonomiske resultater.


Prisen blev uddelt på Hotel d’Angleterre onsdag aften, hvor repræsentanter fra Alpis management gruppe deltog.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst