Passagertallet nåede nyt højdepunkt i lufthavnen på Amager
Tirsdag 2. juni 2026 kl: 12:23
Af: Redaktionen
Antal rejsende på indenrigsruter til og fra København, januar til maj 2026. (Kilde og llustration: Københavns Lufthavn)
3,1 millioner rejsende passerede i maj gennem terminalerne i Københavns Lufthavn på Amager, hvilket var det hidtil højeste antal for en maj måned
- Den globale rejselyst er fortsat høj på trods af de stigende brændstofpriser, og flere dage i maj var på niveau med de største rejsedage i lufthavnen sidste sommer, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
Trafikken blev drevet af udviklingen på de europæiske ruter. Norge toppede listen som det mest populære land med 259.000 rejsende, mens det mod syd var Italien, der med 231.000 passagerer, havde den største fremgang. På ruterne mellem København og de 12 italienske destinationer var der 36.000 flere rejsende i maj, hvilket var en stigning på 18 procent i forhold til sidste år.
Markant flere indenrigsrejsende
I årets første fem måneder har passagertallet på indenrigsruterne til og fra København været stigende. I årets fem første måneder rejste 590.000 passagerer på de seks indenrigsruter til og fra Københavns Lufthavn. Det var 108.000 flere end sidste år, hvilket svarede til en stigning på 22 procent.
- Det er blevet nemmere at flyve mellem landsdelene. Flyselskaberne har sat flere afgange ind på ruterne til Aalborg og Aarhus, og ruterne til Billund og Midtjylland Karup er genåbnet. Gode flyforbindelser er afgørende for mobiliteten i Danmark, både for ferie- og forretningsrejsende, siger Peter Krogsgaard, der peger på, at væksten blandt andet hænger sammen med, at Københavns Lufthavn i stigende grad fungerer som internationalt knudepunkt for rejser videre ud i verden.
Andelen af transferpassagerer ombord på indenrigsruterne er steget med over fem procentpoint i forhold til sidste år.

Passagertal fordelt på områder - maj og januar-maj 2026. (Kilde og illustration: Københavns Lufthavn)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Tunge forsendelser kan også komme med fly
- Norsk flyselskab løftede 2,6 millioner passager i luften i maj
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Passagertallet steg med godt ti procent i lufthavn på Djursland
- Passagertallet nåede nyt højdepunkt i lufthavnen på Amager
- Lufthavn havde 3,1 procent flere passagerer i maj
- Lufthavn tager ny sikkerhedskontrol med 20 spor i brug
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Luftfragt gav flere pengen kassen
- Lufthavn i Sydjylland oplevede en passagervækst på 17 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





