Lufthavn tager ny sikkerhedskontrol med 20 spor i brug
Tirsdag 19. maj 2026 kl: 12:07
Af: Redaktionen
Københavns Lufthavn åbnede tirsdag en ny sikkerhedskontrol med 20 moderne security-spor, hvor ny teknologi gør sikkerhedstjekket både enklere og mere effektivt
Den nye sikkerhedskontrol i lufthavnen består af 20 nye CT-scannere, hvor elektroniske genstande kan blive i tasken, og passagererne kan beholde ur, bælte og sko på under sikkerhedstjekket.
- Sikkerhedskontrollen er et af de steder i lufthavnen, hvor mange passagerer oplever mest pres. Man vil gerne hurtigt videre og i gang med sin rejse. Derfor har vi glædet os meget til i dag, hvor vi med de nye spor gør processen langt mere enkel og overskuelig, så passagererne kommer hurtigere og lettere igennem security, siger Kristoffer Plenge-Brandt, der er driftsdirektør i Københavns Lufthavn.
Lufthavnens nye sikkerhedskontrol er baseret på CT-teknologi, hvor scannere skaber 3D-billeder af indholdet i passagerernes håndbagage, hvilket styrker mulighederne for at identificere genstande, som ikke må komme med ombord på flyene. Det giver også et mere effektivt sikkerhedstjek, der er gearet til både nuværende og kommende sikkerhedskrav.
- Den nye teknologi løfter sikkerhedskontrollen markant. De første nye spor, som åbnede sidste år, har allerede vist, at vi kan håndtere langt flere passagerer både hurtigere og mere stabilt. Det er afgørende, når vi skal levere høj sikkerhed samtidig med en god rejseoplevelse, siger Kristoffer Plenge-Brandt.
Sammenlignet med de tidligere er kapaciteten med de nye sikkerhedsspor øget, så der kan komme trediedel flere passagerer gennem sikkerhedskontrollen pr. time.
EU skal godkende ændringer af væskeregler
Udstyret i Københavns Lufthavn er klar til at håndtere større væskemængder, men indtil videre er det stadig de traditionelle regler med 100 ml-væskebeholdere i en 1 liters-pose, der gælder. Her venter flere lufthavne på en godkendelse fra EU.
- Vores nye scannere kan sagtens håndtere større beholdere med væsker. Det eneste, der mangler, er en godkendelse fra EU, som flere europæiske lufthavne venter på. Vi ved, at mange passagerer ser frem til netop den ændring, og vi er klar til at åbne for nye væskeregler, så snart EU giver grønt lys, siger Kristoffer Plenge-Brandt.
Københavns Lufthavn er løbende i dialog med den godkendende myndighed i EU og forventer, at godkendelsen til øgede væskemængder foreligger inden årets udgang.
Fakta om den nye sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn:
- 20 nye CT-scannere, der hvervejer to ton. Scannerne kan skabe 3D-billeder af passagerernes håndbagage
- De nye sikkerhedsspor er ca. 22 meter lange, og der er plads til, at fire passagerer kan pakke deres håndbagage i bakker på samme tid
- Sammenlignet med de tidligere sikkerhedsspor kan op mod en tredjedel flere passagerer komme igennem de nye spor pr. time
- Scanningen af håndbagagen foregår i et særskilt rum, hvor Security-medarbejderne har ro til at kigge 3D-billeder af håndbagagen igennem for at vurdere, om den indeholder forbudte genstande, der ikke må komme med ombord på flyene
- Rummet omkring sikkerhedskontrollen er blevet renoveret, og nye løsninger med blandt andet glas og hvide lofter gør omgivelserne mere åbne med et bedre lysindfald
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Tunge forsendelser kan også komme med fly
- Norsk flyselskab løftede 2,6 millioner passager i luften i maj
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Passagertallet steg med godt ti procent i lufthavn på Djursland
- Passagertallet nåede nyt højdepunkt i lufthavnen på Amager
- Lufthavn havde 3,1 procent flere passagerer i maj
- Lufthavn tager ny sikkerhedskontrol med 20 spor i brug
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Luftfragt gav flere pengen kassen
- Lufthavn i Sydjylland oplevede en passagervækst på 17 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




