Ung transportkoncern skifter ud i toppen
Torsdag 22. januar 2026 kl: 15:02
Af: RedaktionenMikkel Fruergaard fratræder sin stilling som administrerende direktør i Blue Logistics Group, der blev lanceret i efteråret 2023. Selskabets nuværende økonomidirektør, Mikkel Berg, konstitueres som administrerende direktør indtil, bestyrelsen har fundet den rette permanente og langsigtede administrerende direktør
- Jeg har været glad for at være med på rejsen og skal da også sige, at jeg gerne havde set rejsen fortsætte sammen. Desværre har private omstændigheder gjort, at bestyrelsens forventninger til min rolle og person ikke længere var forenelige, siger Mikkel Fruergaard og fortsætter:
- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over uforeneligheden, men er glad for, at vi sammen har fundet en mindelig løsning, som begge parter kan se sig ind i, siger han videre.
Mikkel Fruergaard er fratrådt sin stilling.
Blue Logistics Group har på et par år udviklet sig til en international logistikplatform med en omsætning på omkring 1,5 milliarder kroner. Udviklingen har krævet en udpræget entreprenant tilgang, som har været afgørende for at opbygge forretningen i det høje tempo.
Bestyrelsen for Blue Logistics Group peger på, at den næste strækning - fra nuværende niveau på 1,5 milliarder kroner i omsætning og frem mod en planlagt børsnotering og efterfølgende som et børsnoteret selskab - stiller andre krav til ledelsen og har derfor valgt at sige farvel til Mikkel Fruergaard og sætte gang i en struktureret søgning efter en ny administrerende direktør, som kan fører koncernen videre i næste fase.
- Der er ingen hast. Forretningen er sund, strategien ligger fast, og organisationen står stærkt. Vi har både tid og tålmodighed til at finde den helt rigtige kandidat, siger bestyrelsesformand Morten Mathiesen.
Gruppens økonomidirektør Mikkel Berg er konstitueret som administrerende direktør for at sikre kontinuitet i den daglige drift og eksekvering af den eksisterende strategi vedrørende integration på tværs af selskaberne og indlemmelse og opstart af nye selskaber i gruppen.
Blue Logistics Group takker Mikkel Fruergaard for hans rolle i opbygningen af gruppen til nuværende niveau.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




