Godskørsel uden tilladelse kostede 42-årig mand en bøde på 330.000 kroner
Onsdag 24. januar 2024 kl: 09:30
Af: RedaktionenRetten i Horsens idømte tirsdag en 42-årig mand fra Sjælland en bøde på 330.000 kroner, fordi lastbiler fra det vognmandsselskab, han var driftsleder for, ved flere lejligheder ikke havde de rette tilladelser på plads. Bøden på de 330.000 kroner var blevet sat ned fra oprindeligt 665.000 kroner på grund af den sagsbehandlingstid, sagen havde haft ved retten
En 42-årig mand fra Sjælland var driftsleder i en vognmandsforretning, hvis lastbiler flere gange i august og september 2019 blev standset af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd - blandt andet ved Hedensted, Børkop og Nyborg. Hver gang blev politiet henvist til at tale med den 42-årige mand.
Trods politiets henvendelser og tilbageholdelse af de standsede lastbiler fortsatte kørslerne.
Sagen blev tirsdag i denne uge afgjort som en udeblivelsesdom, da den 42-årige ikke mødte ikke op i retten i Horsens.
Om godskørsel for fremmed regning:
- Godskørsel for fremmed regning er transport af gods, som sker mod betaling, og hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet
- Det kræver tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning med en dansk registreret lastbil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg
Om Tungvognscenter Syd:
- Tungvogncenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer
- Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet
- Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel
- Tungvognscenter Syd har base hos Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Risikoen for social dumping er større end forventet
- Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked
- Dagligvarerkoncern kører flere elektriske varebiler ind i hjemmeleveringen
- Flere lastbiler fra hollandsk producent kører fra fabrikken med en serviceaftale
- Kølehus i Vejle er blevet større og kølekæden styrket
- Digitale kørekort fra Færøerne skal kunne bruges i Danmark - og omvendt
- Distributionsvirksomhed misbrugte sin dominerende stilling
- Dieselmanipulation udløser straffe til fire personer hos tysk bilkoncern
- Tankstationskoncept får ny direktør
- Mindre transportvirksomhed i Hvidovre er gået konkurs
- Entreprenør i Roskilde har overført en hænger fra Jylland
- Fredag 23. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |