Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flextrafikken kommer i stødet

Fredag 26. februar 2021 kl: 11:23
Af: Redaktionen

Flextrafikken kommer i stødet
De nye grønne flexbiler hos Sydtrafik og Fynbus bliver lette at kende med en specialdesignet foliering.

Første forsøg med en elbil i flextrafikken i Sydtrafiks område startede i juni sidste år. Mandag 1. marts bliver forsøget udvidet til fem elbiler. Det skal bane vejen for en mere bæredygtig flextrafik i fremtiden

Den elektriske flextrafik-bil i Sydtrafiks område, var en lokalt forankret el-bil, der betjente et afgrænset område med udgangspunkt i Aabenraa Sygehus.Den elektriske bil blev så stor en succes, at der fra 1. marts er indgået aftale om fem faste el-biler i flextrafikken i Sydtrafiks område. De får selskab af to elbiler hos Fynbus og yderligere fem hos Midttrafik, som Sydtrafik samarbejder med om flextrafikken. 


- Vi kunne gennem forsøget konstatere, at vores planlægningssystem ikke havde nogen problemer med at håndtere bilens begrænsede aktionsradius, og som en bonus blev kørslen med elbiler heller ikke væsentlig dyrere set i forhold til de traditionelle vogne, siger Claus Rosenkrantz, der er projektleder for flextrafik i Sydtrafik.


Det første forsøg viste også, at der kun var brug for to korte opladninger i løbet af en otte timers dag, så længe den ikke skulle operere mere end 30 minutters kørsel væk fra basen. Konklusionen var derfor, at emissionsfri vogne fungerer fint lige nu som alternativ til de mindste vogntyper i flextrafik - i mindre skala og med begrænsninger på aktionsradius. En yderligere udvidelse vil ifølge Sydtrafik kræve længere rækkevidde og bedre ladekapacitet, og at større vogntyper bliver tilgængelige i emissionsfri udgaver. 


- Vi arbejder hele tiden på at gøre den kollektive trafik grønnere og mere bæredygtig, siger Lars Berg, der er administrerende direktør for Sydtrafik. 


- Vi oplever også et stort fokus på den grønne omstilling hos kommunerne, og som det ser ud nu, så kommer stort set alle fremtidige udbud på både bus- og flextrafik til at indbefatte emissionsfrie busser og biler, siger han videre.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Magasinet Bus 11 - 2025 er udkommet
- 30 millioner kroner skal gavne fremtidens uddannelse, grøn mobilitet og miljø
- Passagerne er tilfredse med flextrafikken i Region Midtjylland
- Natbusser holder klar til julens fester
- Rigsrevisionen undersøger anskaffelse af nye el-tog
- Serbien, Rumænien og Bulgarien tegner sig for flest dødsulykker pr million indbyggere
- Skatteministeriets indsats er ikke tilfredsstillende
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Norsk flyselskab udvider sit ruteprogram
- Ekstra afgange har fået flere til at tage med letbanen
- Politiet i Aarhus satte fokus på taxier
- Mand fik et ildebefindende - og kørte ind i et busskur

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst