Energiselskab med fossilt udgangspunkt er blevet medlem af Brintbranchen
Tirsdag 25. februar 2020 kl: 13:11
Af: RedaktionenBrancheorganisationen Brintbranchen har fået endnu et medlem - A/S Dansk Shell. Medlemsskabet kommer i forlængelse af A/S Dansk Shell’s strategiske samarbejde med virksomheden Everfuel, der har hovedsæde i Herning og planlægger at bygge en brintfabrik - et P2X-anlæg - ved siden af Shell’s raffinaderi i Fredericia
A/S Dansk Shell og Everfuel’s ambition er at investere omkring 150 millioner kroner i et P2X-anlæg, hvor forventningen er, at det allerede i 2022-2023 vil bidrage med en kapacitet på op 20 MV. Potentielt kan anlægget udvides til op til en gigawatt svarende til en af de største danske havvindmølleparker.
Shell-raffinaderiet bruger meget brint i sin produktion, og vil derfor kunne aftage hovedparten af brint-produktionen.
Brintbranchen oplever et kraftigt fokus på mulighederne for effektiv energiudnyttelse af energi fra vind og sol via P2X.
- Vi er naturligvis meget glade for at kunne byde A/S Dansk Shell velkommen i vores medlemskreds. Det styrker den samlede brintbranche, at så tung en aktør satser på vedvarende brint og dermed at gøre drivmidlerne grønnere, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, og fortsætter:
- Raffinaderiet i Fredericia er en central del af den danske energiinfrastruktur og et vigtigt element, hvis vi i storskala skal bringe vindmølleenergi ud over hele energisystemet. Jeg ser meget frem til samarbejdet og er sikker på, at raffinaderiets engagement på området vil være en styrke for både branchen og for endnu bedre udnyttelse af den grønne energi.
P2X-projektet i Fredericia viser vejen frem mod en omstilling af den danske energiforsyningskæde baseret på vedvarende energi. Ved P2X skabes øget værdi for bæredygtig produceret el ved at konvertere den til brint via elektrolyse. Dermed kan energien fra bæredygtig produceret el lagres og overføres til andre sektorer - eksempelvis transport og industri.
Brint kan også indgå som som et vigtigt redskab for at sikre bedst mulig udnyttelse af elnettet, de dage hvor der eksempelvis produceres mere vindmøllestrøm, end der er behov for til det traditionelle elforbrug. Brinten kan så bruges i sin rene form i blandt andet transportsektoren - eller videreforædles til andre højværdi produkter.
Brintbranchen er brancheorganisation for den danske P2X-industri og samler centrale aktører indenfor brint, elektrofuels, brændselsceller og bæredygtig gas.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Japansk bilkoncern vil være med i svensk-tysk brintsamarbejde
- Landstrømsvirksomhed er blevet solgt
- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
- El-drevne skraldebiler er konkurrencedygtige i Kerteminde
- Den elektriske andel er steget
- Den elektriske bestand er vokset
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Samarbejde skal frigøre over 42 millioner liter bæredygtigt flybrændstof
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




