Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
Tirsdag 22. oktober 2019 kl: 12:56
Af: RedaktionenDer bør oprettes en særlig småvejspulje, som over fem år skal opgradere vejnettet i de danske landdistrikter for én milliard kroner. Det forteslår Landdistrikternes Fællesråd. Opgraderingen af de mindre veje i landdistrikterne vil ifølge organisationen styrke sikkerhed og færdsel i landdistrikter
Landdistrikternes Fællesråd argumenterer for puljen ved at fremhæve, at et trygt og velfungerende vejnet er afgørende for nutidens familie- og arbejdsliv. Børn skal kunne tage cyklen i skole eller til fodbold, ligesom forældrene skal have mulighed for at komme effektivt og hurtigt på arbejde. Samtidig er en god infrastruktur vital for danske virksomhederes konkurrenceevne.
- Vi foreslår konkret, at staten øremærker 500 millioner kroner over fem år til en pulje, som kommunerne kan søge og medfinansiere således, at de små veje uden for byerne opgraderes og udvides for én milliard kroner i alt, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Han peger på, at et bredt politisk flertal lægger op til investeringer i den danske infrastruktur. Steffen Damsgaard og Landdistrikternes Fællesråd mener, at den politiske velvilje skal kunne mærkes i hele landet.
- Mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Småvejene er nogle steder så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Skal landdistrikterne med på fremtidens mobilitetsløsninger som for eksempel førerløse køretøjer, er der ekstra grunde til, at vejnettet på landet opgraderes markant.
Økonomisk pressede kommuner
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der er i den grad brug for at kanalisere midler ud på de små veje i landdistrikterne.
Mens statslige veje løber 3.800 kilometer, strækker kommunevejene sig over 70.000 kilometer. Af dem løber ca. 40.000 kilometer gennem landzoner. Men småvejene i landzonerne bliver ifølge Landdistrikternes Fællesråd ofte overset, når der skal prioriteres vejvedligeholdelse. Selvom kommunerne har øget midlerne til vejvedligeholdelse de senere år, viser en analyse fra SamKom, at der er et efterslæb på vedligeholdelse af kommuneveje på knap 4 milliarder kroner.
- Kommunerne har simpelthen ikke økonomisk råderum til at sikre den nødvendige opgradering af vejnettet. Det er enormt problematisk, fordi en veludbygget infrastruktur forbinder land med by og dermed er med til at skabe sammenhængskraft i Danmark nu og i fremtiden. Med en Småvejspulje kan vi sikre, at et mangelfuldt og utrygt vejnet ikke spænder ben for hverken bosætning eller erhvervsudvikling i de danske land- og yderområder, siger Steffen Damsgaard.
Landdistriktsformanden håber, at regeringen ved fremtidige infrastrukturprojekter vil lægge vægt på at understøtte en høj mobilitet, et sammenhængende Danmark og give større vægt til forbedring af kapaciteten og vedligeholdelsen af vejnettet i alle dele af Danmark. Steffen Damsgaard skal inden længe mødes med ministre og ordførere for at drøfte forslaget.
Interesserede kan læse hele Landdistrikternes Fællesråds notat om Småvejspuljen her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



