Arbejdet med at styrke totalberedskabet på Bornholm går i gang
Torsdag 28. maj 2026 kl: 10:54
Af: RedaktionenEn række forskellige myndigheder, virksomheder og organisationer er torsdag inviteret til møde med Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm i forbindelse med, at projektet, der skal gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab, sættet i gang
Torsdag afholdes en række møder i projektet, som skal styrke totalberedskabet på Bornholm. Projektet betyder blandt andet, at der stiftes en række nye råd, som involverer en lang række forskellige aktører i arbejdet, som skal gøre det bornholmske samfund mere robust i forholdt til at håndtere kriser.
Projektet vil inddrage flere forskellige lokale aktører i beredskabet, blandt andet energi- og transportsektoren, civilsamfundsorganisationer og virksomheder.
Konkret vil der som en del af projektet blandt andet blive stiftet følgende råd:
- Totalberedskabsrådet, der blandt andet inkluderer repræsentanter for energi-, forsynings- og transportsektoren
- Krisesamarbejdsrådet, der blandt andet består af repræsentanter for lokale medier, Bornholms Regionskommune, interesseorganisationer og nødhjælpsorganisationer
- Det Civile Beredskabsråd, der blandt andet består af repræsentanter for erhvervs- og næringslivet på Bornholm samt civilsamfundsorganisationer, som har en bred repræsentation af borgere
Med udgangspunkt i den Lokale Beredskabsstab skal stiftelsen af de nye råd bidrage til, at Bornholm bliver mere robust i forhold til at håndtere længerevarende kriser, som blandt andet kan indebære afskæring af forsyningen fra fastlandet og andre komplekse kriser.
Projektet vil også bidrage til, at der i krisesituationer skabes et fælles og løbende situationsbillede mellem myndigheder, at flere relevante statslige og regionale myndigheder inddrages og at den fælles beredskabsplanlægning, øvelsesaktivitet og træning styrkes.
Projektet blev lanceret i februar 2026 af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




