Elektriske lastbiler fra Sverige rækker op til 700 kilometer
Tirsdag 14. april 2026 kl: 13:38
Af: Redaktionen
(Foto: Volvo Trucks)
Volvo Trucks rykker med nye elektriske lastbiler på grænsen for, hvor langt batteri-elektriske lastbiler kan køre på en opladning. De nye modeller er forbedret på deres ydeevne og fleksibilitet og har en rækkevidde på op til 700 kilometer. Hvis man som chauffør kan holde en gennemsnitshastighed på 70 kilometer i timen, svarer det alt andet lige til 10 timers kørsel
Volvo Trucks nyheder på den elektriske front omfatter blandt andet en ny batteri-elektrisk Volvo FH Aero Electric, der kan køre op til 700 kilometer på en enkelt opladning afhængig af ydre forhold som eksempelvis vejr og vind, totalvægt og kørestil.
Hos Volvo trucks betegner man det som et reelt gennembrud for tunge elektriske lastbiler, der gør det muligt at køre rigtig lange distancer fuldelektrisk.
For det andet lanceres næste generation af Volvo FH, FM og FMX Electric med forbedringer inden for fleksibilitet, produktivitet og kørekomfort - og med en rækkevidde på op til 470 kilometer Dermed er det muligt at udføre flere transportopgaver med elektriske lastbiler.
- Vi skærper vores tilbud markant. Vi udvider det og gør elektriske løsninger mulige for et endnu bredere spektrum af transportopgaver samtidig med, at vi introducerer en elektrisk lastbil i absolut topklasse med op til 700 kilometers rækkevidde. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan matche vores kunders forretningsbehov. Det har aldrig været lettere at erstatte diesel med elektriske lastbiler, siger Roger Alm, der er president for Volvo Trucks.
- Vi står fast på vores overbevisning om, at elektriske lastbiler vil stå for en stor del af verdens transport i fremtiden. Med den imponerende ydeevne i vores nye lastbiler er det let at se hvorfor, siger han videre.
Volvo Trucks arbejder på, at vejtransport kan nå et mål om netto‑nuludledning i 2040. Det sker med en trestrenget teknologistrategi baseret på batterielektriske og brændselscelleelektriske drivliner samt forbrændingsmotorer, der kører på vedvarende brændstoffer som grøn brint, biogas, biodiesel eller HVO (Hydrotreated Vegetable Oil).
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




