Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger

Mandag 11. december 2023 kl: 11:02
Af: Redaktionen

På lidt over et år er antallet af ledige lokaler til lager, logistik og produktion vokset fra under en million kvadratmeter til halvanden million kvadratmeter. Det viser tal fra Ejendomstorvet.dk, som peger på, at stigningen skyldes et omfattende nybyggeri. Men da efterspørgslen på lokaler stadig er stor, er tomgangstiden ifølge to store erhvervsmæglere lav

- Umiddelbart kan det se skidt ud, men stigningen skal ses i lyset af, at den samlede bygningsbestand i samme periode er vokset med 1,6 millioner kvadratmeter, siger Jakob Wegener, der er administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.


- Når udbuddet ”kun” er vokset med rundt regnet en halv million kvadratmeter, betyder det altså, at virksomhederne har kunnet bruge 1,1 millioner ekstra kvadratmeter. I procent af den samlede bygningsmasse er udbuddet vokset fra 1,3 procent til 1,9 procent, og det er stadig lavere end i 2007 lige før, finanskrisen ramte landet, siger han videre.


Ejendomstorvet.dk bliver drevet på foreningsbasis af erhvervsmæglerne i Danmark uden krav om overskud - ligesom "søsterportalen" Boligsiden.dk. På landsplan er lige knap 10.200 erhvervslejemål og ejendomme aktuelt udbudt via Ejendomstorvet.dk, heraf 1.372 lagerbygninger, logistikejendomme, fabrikshaller og værksteder, fordelt over hele Danmark.


To store erhvervsmæglere er godt tilfredse med nybyggeriet af lokaler til lager, logistik og produktion. Da finanskrisen satte ind i 2007, måtte mange virksomheder lukke eller indskrænke, og tomgangen blev på få år tredoblet til 6 procent i 2011-12. Dét afskrækkede flere år frem virksomheder og investorer fra at bygge nyt i større målestok. Men efterhånden kom finanskrisen og de tomme haller til at ligge længere tilbage i tiden, og der har gennem flere år været rift om lokalerne - blandt andet i kraft af øget nethandel og behov for mere lagerplads efter problemer med de internationale forsyningskæder i kølvandet på coronapandemien fra begyndelsen af 2020 til et stykke ind i 2022.


- Det øgede udbud er på ingen måde bekymrende, men afspejler, at der er blevet bygget rigtigt meget det seneste par år. Især i Trekantområdet, i Storkøbenhavn og for eksempel i Greve og Køge lige syd for København, siger Robin Rich, der er analysechef i erhvervsmæglervirksomheden Newsec Advisory


Han fremhæver, at der er stadig stor efterspørgsel på lokaler og høj udlejningsaktivitet, selv om det ikke går helt lige så stærkt som i 2021 og 2022. 


- Udbuddet ligger fortsat på et historisk lavt niveau, og virksomhederne har ikke så forfærdeligt meget at vælge imellem, siger Robin Rich.


Dragana Marina, der er analysechef hos erhvervsmæglervirksomheden CBRE, peger på, at der stadig er god udlejningsaktivitet, og at det øgede udbud af lokaler næppe kun skyldes nybyggeriet. 


- Den store efterspørgsel har gjort det muligt at udleje ældre ejendomme samt lokaler på sekundære beliggenheder. Derfor bliver de nu markedsført igen, selv om ejerne måske havde opgivet at finde lejere og havde taget lokalerne af markedet. De seneste seks til ni måneder har vi set øget interesse for lokaler 10-20 kilometer væk fra motorvejene. Før var den slags beliggenheder ikke så interessante, men nogle transportvirksomheder har presset økonomi og lægger derfor vægt på, hvad de kan spare i leje, siger Dragana Marina.



I øjeblikket har Danmark knap 78 millioner kvadratmeter lokaler til lager, logistik samt produktion og værksteder. Godt 63 procent ligger i Jylland - især i Sydjylland inklusiv Trekantområdet med godt 15,3 millioner kvadratmeter eller en femtedel af landets samlede lagerareal. Østjylland har 13,4 millioner kvadratmeter eller godt en sjettedel, mens Vestjylland og Nordjylland begge har lidt over 10 millioner kvadratmeter.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst