Vej i Vestjylland bliver udvidet for tæt ved én milliard kroner
Torsdag 23. marts 2023 kl: 11:41
Af: Redaktionen
(Illustration: Vejdirektoratet)
Folketingspartierne bag forliget om vejdelen af Infrastrukturplan 2035 har godkendt udbygningen af Rute 15 til en 2+1-vej på det meste af strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Dermed kan Vejdirektoratet sætte gang i arbejdet med at udbygge vejen
Projektet, der har en ramme på 992 millioner kroner, er inddelt i fire etaper, hvoraf størstedelen af de tre etaper ombygges til 2+1-vej. Det gælder dog ikke den vestligste etape mellem Nordre Ringvej/Søndre Ringvej ved Ringkøbing til Attenagrevej øst for Nørhede, da denne delstrækning fungerer i dag. Den vil dog i løbet af udbygningen få en række punktvise forbedringer - blandt andet, at krydset hvor Rute 28 og Rute 15 krydser hinanden ombygges til et kryds i to plan, hvor Rute 28 føres over Rute 15. Det vil forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden i krydset.
Rute 15 vil, når den er fuldt udbygget, få en generel hastighedsgrænse på 90 kilometer i timen. Der, hvor der er vigepligtsregulerede kryds, vil hastigheden være 70 kilometer i timen af hensyn til trafiksikkerheden.
Vejdirektoratet har haft projektet i høring, hvor man har modtaget knap 200 høringssvar. I forlængelse af høringssvarene er projektets udformning tilpasset for at imødekomme ønsker til adgangsmuligheder til den ombyggede Rute 15, ligesom omvejskørsel for ejendomme og landbrugskørsel er forsøgt minimeret.
Forventningen er, at ombygningen af Rute 15 er færdig i 2028.
Interesserede kan læse mere om projektets fire etaper - klik her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Samarbejdet med Forsvaret skal op i gear
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Nyt vogntog med kran har 600 heste i 17-liters motor
- Korntiptrailer kan rumme 61,5 kubikmeter
- Godt hver tredie bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer
- Flydende beton løb ud over kanten
- Personbil kørte ind i siden af lastbil
- Kranproducent har opnået forkøbsret på areal i Galten
- Tunge elektriske lastbiler rækker længere
- Transportministeren skal svare på spørgsmål om indtægter fra vejafgifter
- Beskæftigelsesministeren finder ikke Arbejdstilsynets indsats tilfredsstillende
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




