Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Erhvervsministeriet åbner for hjælpepakker til turisme- og rejsebranchen

Mandag 18. januar 2021 kl: 20:27
Af: Redaktionen

Erhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgninger til de sidste dele af hjælpepakkerne til de dele af turisme- og rejsebranchen, der har været ramt af corona-restriktioner som grænselukninger

Denne gang gælder det virksomheder i turisme- og rejsebranchen med videre., der har været ramt af de to rejserestriktioner: 
  • Grænselukning 
  • Udenrigsministeriets rejsevejledning i efteråret 2020

Disse virksomheder i rejsebranchen og turismeindustrien med videre kan få kompensation for en del af deres faste omkostninger, hvis de som følge af restriktionerne har tabt mindst 35 procent af deres omsætning.


- Corona har ændret vores hverdag, men i den grad også vores rejsevaner. Det gælder både herhjemme og i udlandet. Derfor har turisme- og rejsebranchen været hårdt ramt af corona-krisen fra meget tidligt i forløbet og er det stadig. Jeg er utrolig glad for, at vi nu får åbnet op for endnu to hjælpepakker, så de virksomheder, der har været ramt af restriktionerne i efteråret, kan få den tiltrængte hjælp, siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.


Aftalen om hjælpepakkerne blev indgået af et bredt flertal i folketinget i slutningen af august, men statsstøttegodkendelsen i EU vedr. specifik denne del af kompensationsordningen har taget unormalt lang tid, fordi EU-kommissionen undervejs har ændret reglerne, og fordi kravene til godkendelsen betød, at Erhvervsstyrelsen blev nødt til at omprogrammere ansøgningssystemerne.


- Vi har generelt haft et godt samarbejde med Kommissionen om statsstøttegodkendelser af vores hjælpepakker. Men i dette tilfælde har det selvfølgelig været frustrerende for alle parter, at det har trukket ud. Fra regeringens side gør vi alt, hvad vi kan, for at få de nødvendige statsstøtte-godkendelser hjem fra EU-Kommissionen, så hurtigt som muligt, så hjælpen kan komme ud og flyve. Derfor er jeg også særligt glad for, at vi endelig kan åbne for ansøgningerne, for jeg ved, at der er mange virksomheder, der har ventet på dette øjeblik, siger Dan Jørgensen videre.


Det er forventningen, at ca. 1.000 virksomheder vil få glæde af ordningerne, og at der vil blive udbetalt ca. 900 millioner kroner for den samlede periode. Med de to nye ordninger åbne er der åbnet for ansøgninger til alle dele af de målrettede kompensationsordninger for faste omkostninger. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst