Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Politisk flertal har aftalt en genstart af luftfarten

Fredag 26. juni 2020 kl: 12:12
Share  


Af: Redaktionen

Et flertal i Folketinget - S-Regeringen, Venstre, Radikale og Konservative - blev torsdag enige om at bruge op til 260 millioner kroner på at genstarte luftfarten i Danmark, som stort set har ligget stille jorden siden indsatsen mod spredning af corona-smitte begyndte for alvor 11. marts. Især de små danske indenrigsruter har brug for hjælp, hvis de skal i gang igen

Aftale-partierne peger på, at luftfarten er med til at binde Danmark sammen på tværs af regioner og øer, og den forbinder ligeledes Danmark til omverdenen. De hurtige flyforbindelser til, fra og i Danmark er ligeledes vigtige for danske virksomheder og særligt de eksportrettede brancher.


Derfor er S-Regeringen, Venstre, Radikale og Konservative enige om at afsætte op til 260 millioner kroner til at støtte dansk luftfart.


Der afsættes en ramme på 135 millioner kroner i 2020 til at støtte indenrigsruterne. Det skal sikre, at der er et fuldt indenrigsrutenetværk året ud. Dermed kan flyselskaberne få dækket deres tab i en opstartsperiode, hvor der vil være færre passagerer end normalt.


Partierne er også enige om, at der i aftalen bliver afsat 25 millioner kroner til klimabidrag.


Med aftalen bliver der også afsat en ramme på 90 millioner kroner til at sætte lufthavnstaksten ned og dermed understøtte de danske lufthavne. Det skal give luftfartsselskaberne mulighed for at genoptage flyruter i Danmark og ud til omverdenen. Desuden bliver der afsat ni millioner kroner til Vestdanmark Connected.


Ordningerne gælder fra 1. august 2020.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU afsætter 150 millioner euro til transport af vigtige medicinske artikler
- Norsk flyselskab vil reducere sin CO2-udledning med 45 procent inden 2030
- Genstartshold kommer med anbefalingerne til at genstarte dansk eksport
- Tysk transport- og logistik-koncern får ny mand i Danmark
- Flyselskaber får frist til at refundere billetter til aflyste
- Norsk flyselskab fløj med 94 procent lavere kapacitet
- Kina lukker produktionen ned i årest gyldne uge
- Lufthavn ved Limfjorden konstaterer øget efterspørgsel på flyrejser
- Konstruktive forhandlinger giver færre opsigelser i østdansk lufthavn
- Lufthavn fyrer færre end først forventet
- Skandinavisk flyselskab har fået skåret indtægterne ned med 81 procent
- Nye droneregler er på vej

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst