Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fjord Line har søsat »Stavangerfjord« i Gdansk

Fredag 13. april 2012 kl: 00:01
Af: Redaktionen

Den første af rederiet Fjord Lines to nye cruisefærger, til en samlet pris på 1,5 milliarder danske kroner, blev torsdag søsat fra det polske værft Stocznia Gdansk. Det skete i overværelse af et par tusinde værftsarbejdere og andre som har været med til at udforme stålskroget, indbyggere i Gdansk samt repræsentanter for rederiet, der har hjemme i Egersund på Vestlandet i Norge

Fjord Line har søsat »Stavangerfjord« i Gdansk
Den første af Fjord Lines to nye cruisefærger, »Stavangerfjord« blev torsdag søsat ved Stocznia Gdansk i Polen. (Foto: Øyvind Risnes, Bergen Group).
Cruisefærgen får navnet »Stavangerfjord« og repræsenterer noget af det seneste inden for grøn teknologi, når det gælder færgebyggeri. Selve navngivningen finder dog først sted til efteråret, når færgen er endelig udrustet og afleveret til rederiet af Bergen Group Fosen.

Før det næsten 7.000 tons tunge skrog gled ud af dokken hos Stocznia Gdansk, holdt værftets direktør, Andrzej Stoklosa, en kort tale. Han blev efterfulgt af administrerende direktør i Fjord Line, Ingvald Fardal, som i sin tale takkede værftets ledelse og værftsarbejderne for indsatsen. Selve søsætningen, som tog under et minut, markerer en vigtig milepæl for rederiet.

Allerede i næste uge slæbes skroget fra Polen til Norge langs kysten på Vestlandet til Bergen Group Fosens værft i Rissa på Fosenhalvøen. Her påbegyndes den endelige udrustning med en blandet variation af restauranter, caféer og barer, stor taxfree-butik og veludrustede kursus- og konference-lokaler.

Netop interiøret er et kapitel for sig på de nye cruisefærger. Der lægges vægt på miljø, komfort, detalje og romantisk stil som også kendetegnede Norske Amerika Linjens amerikabåde af samme navn - »Stavangerfjord« og »Bergensfjord«.

Efter aflevering fra værftet til rederiet først på efteråret og indkøring af »Stavangerfjord« med Fjord Lines eget mandskab, kan »Stavangerfjord« sættes i ordinær drift.


Sammen med søsterskibet »Bergensfjord, der forventes klar fra Bergen Group Fosen i marts 2013, skal cruisefærgerne fremover trafikere rederiets ruter Bergen - Risavika ved Stavanger - Hirtshals og Hirtshals - Langesund i det sydlige Norge.

Der bliver tale om daglige afgange mellem havnebyerne.

De nye cruisefærger får en dødvægt på 3.900 ton og en længde på 170 meter. Hvert af skibene udstyres med 306 kamre heraf en stor del som suiter med alle moderne fornødenheder. Der bliver plads til i alt 1.500 passagerer ombord. På bildækkene er der plads til 600 personbiler - lidt mindre i kombination med lastbiler og fragt.


Fakta om Fjord Line
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og har i dag 245 ansatte, heraf er 85 ansat i landorganisationen i henholdsvis Bergen, Stavanger, Egersund, Kristiansand og Hirtshals, og 160 på helårsbasis på skibene. Medarbejdertallet øges i sommerhalvåret med op mod 100 ansatte.

Ingvald Fardal har vært Fjord Lines administrerende direktør siden 2007. Fjord Line er et moderne rederi som tilbyder transport mellem Norge og Danmark. Rederiet sejler med Ro-Pax færgen »Bergensfjord« mellem Bergen-Stavanger-Hirtshals og med hurtigfærgen »Fjord Cat« i sommerhalvåret på ekspreslinjen mellem Hirtshals og Kristiansand.

Foruden passager- og personbiltransport driver Fjord Line en større cargoafdeling, hvor man håndterer alle former for godstransport mellem Norge og Danmark og vice versa. Foruden de to nye cruisefærger under bygning planlægger Fjord Line en ny rute mellem Sandefjord og Strømstad i Sverige med start i 2013.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilimportør vil hjælpe vognmænd med at søge puljemidler
- Fynsk vognmand tog to tip-trailere med fra Hedensted
- Lastbilchauffører underviser elever i trafiksikkerhed
- Politiet på Midt- og Vestsjælland har uddelt dusører til 21 borgere at hjælpe andre i kritiske situationer
- Risikoen for social dumping er større end forventet
- Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked
- Dagligvarerkoncern kører flere elektriske varebiler ind i hjemmeleveringen
- Flere lastbiler fra hollandsk producent kører fra fabrikken med en serviceaftale
- Kølehus i Vejle er blevet større og kølekæden styrket
- Digitale kørekort fra Færøerne skal kunne bruges i Danmark - og omvendt
- Distributionsvirksomhed misbrugte sin dominerende stilling
- Dieselmanipulation udløser straffe til fire personer hos tysk bilkoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst