Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kølen er lagt til Fjord Lines første nye cruisefærge

Torsdag 24. marts 2011 kl: 13:25
Af: Redaktionen

Ingvald Fardal, administrerende direktør for Fjord Line ser frem til, at rederiets gæster får en cruiseoplevelse af de store. Målsætningen for rederiet er kombinationen mellem hurtighed, luksus og fornøjelse på de daglige ruter mellem Hirtshals og Kristiansand/ Hirtshals, Stavanger og Bergen

Ved en højtidlighed på det polske værft Stocznia Gdansk markerede Fjord Line onsdag køllægningen til den første af rederiets to nye cruisefærger, der efter planen skal indsættes i april og november næste år.

Det historiske øjeblik på det polske værft blev markeret af blandt andre rederiets administrerende direktør Ingvald Fardal, som traditionen tro lagde en mønt - i dette tilfælde en norsk, en dansk og en polsk - i bunden af den første skibssektion. Den symbolske handling skal bringe skib og besætning samt kommende passagerer held og lykke.

Kølstrækninger, som man kender det fra de "gode gamle" dage eksisterer ikke længere på højteknologiske værfter. I dag bygges skibene i sektioner, hvorefter de svejses sammen til en helhed.

Råskibe slæbes til Norge
Det er den norske værftsgruppe Bergen Group Fosen, der på vegne af Fjord Line har fået overdraget opgaven med at bygge rederiets nye cruisefærger. Værftsgruppens samarbejdspartner Stocznia Gdansk udfører stålarbejdet, hvorefter råskibene slæbes til Norge for udrustning ved Bergen Group Fosen nær Trondheim. Den første færge ventes at afgå fra Polen i august.

I alt 7.000 ton stål går der til bygning af hvert skib. De får en længde på 170 meter og en samlet dødvægt på hver 4.000 ton. Cruisefærgerne udstyres med 306 kahytter - en stor del som suiter. Derudover indrettes skibene med moderne restaurantfaciliteter, caféer, taxfree-butikker samt kursus- og konferencelokaler. Der bliver plads til 1.500 passagerer. Vogndækket er designet til at rumme 600 personbiler eventuelt lidt mindre i kombination med lastbiler og stykgods.

Fjord Lines administrerende direktør Ingvald Fardal var synligt tilfreds med de polske værftsarbejderes arbejde. Sammen med rederiets bestyrelse samt ledelsen af Bergen Group Fosen overværede de mange gæster værftets tilskæring af de første stålplader til cruisefærge nummer to på Stocznia Gdansk.
Ingvald Fardal sagde i den forbindelse, at han som administrerende direktør for Fjord Line nu ser frem til, at rederiets gæster får en cruiseoplevelse af de store. Målsætningen for rederiet er kombinationen mellem hurtighed, luksus og fornøjelse på de daglige ruter mellem Hirtshals og Kristiansand/ Hirtshals, Stavanger og Bergen.

Fjord Lines nye cruisefærger er designet af Bergen Group Shipdesign og Bergen Group Fosen. Arkitekt på projektet er nordmanden Finn Falkum Hansen, der tidligere har været tilknyttet Hurtigruten som arkitekt på "Trollfjord" og "Midnatsol".




Administrerende direktør i Fjord Line, Ingvald Fardal (i midten), administrerende direktør ved Bergen Group Fosen, Arnar Utseth (t.v.) og bestyrelsesformand ved Stocznia Gdansk, Andrzej Stoklosa (t.h.), lagde hver sin mønt i bunden af skibssektionen til den første af Fjord Lines nye cruisefærger ved det polske værft i Gdansk.. (Foto: Styrk Fjærtoft Trondsen, Fjord Line).



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilimportør vil hjælpe vognmænd med at søge puljemidler
- Fynsk vognmand tog to tip-trailere med fra Hedensted
- Lastbilchauffører underviser elever i trafiksikkerhed
- Politiet på Midt- og Vestsjælland har uddelt dusører til 21 borgere at hjælpe andre i kritiske situationer
- Risikoen for social dumping er større end forventet
- Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked
- Dagligvarerkoncern kører flere elektriske varebiler ind i hjemmeleveringen
- Flere lastbiler fra hollandsk producent kører fra fabrikken med en serviceaftale
- Kølehus i Vejle er blevet større og kølekæden styrket
- Digitale kørekort fra Færøerne skal kunne bruges i Danmark - og omvendt
- Distributionsvirksomhed misbrugte sin dominerende stilling
- Dieselmanipulation udløser straffe til fire personer hos tysk bilkoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst