Rederi sender større hurtigfærge til Bornholm
Fredag 29. maj 2020 kl: 11:11
Af: RedaktionenBornholmslinjen, der er en del af Molslinjens rutenet, oplever lige nu så stor interesse for at komme til Bornholm til sommer, at rederiet til trods for mange ekstra afgange med den normale hurtigfærge på ruten - Max - snart må melde udsolgt. Derfor sender rederiet en af sine større katamaranfærger fra Aarhus til undsætning på Bornholm
Færgen, der skal sikre større kapacitet mellem Ystad og Rønne, er hurtigfærgen Express 2, der er noget større end Max, som sendes til Aarhus og Kattegat.
- Vi har allerede sat 200 ekstra afgange ind mellem Ystad og Rønne hen over sommeren og sensommeren. Men på grund af corona-krisen har vi nedsat passagerkapaciteten på færgerne, og det betyder, at billet-hylderne tømmes meget hurtigt nu, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Ved at bytte rundt på Max og Express 2 kommer der væsentlig mere kapacitet til Bornholm på både vogndæk og i passagerområderne. Express 2 kan medtage op til 396 biler mod en bilkapacitet på Max på op til 218 biler.
- Grænselukningen mod Tyskland har indtil videre fjernet tyske turisters mulighed for at komme til Bornholm. Lige nu gør de danske turister deres bedste for at udfylde hullet efter dem, og derfor må vi sætte mere kapacitet ind mellem Ystad og Rønne, siger Carsten Jensen.
Express 2 sættes ind på alle de afgange i sejlplanen, som ellers skulle sejles af Max. Det betyder, at Express 2 denne sommer sejler sin første tur mellem Rønne og Ystad 17. juni. Express 2 returnerer til Kattegat 18. august.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tog-værksted til nye el-tog er færdigt
- Politiet har sigtet to personer efter togulykke på Gribskovbanen
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Busser erstatter aflyste tog i Nordsjælland
- Lokale tog i Nordsjælland er aflyst fra torsdag aften
- Dokumentation for sikkerheden ved to gangbroer er sendt af sted
- Midttrafik belønner busselskaber for høj kundetilfredshed
- Letbanetog kører flere gange om søndagen
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- En menneskelig fejl kan have forårsaget togulykke på Gribskovbanen
- Aalborg får hvide og grønne el-delecykler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





