Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Resultatet havnede et niveau højere - CO2-udslippet lavere

Mandag 6. april 2020 kl: 11:05
Share  


Af: Redaktionen

Aarhus Havn, som betegner sig selv som Danmarks største erhvervshavn, kom ud af 2019 med et overskud på 84 millioner kroner, hvilket er 12 millioner kroner mere end i 2018. Samtidig lykkedes det for den østjyske havn at skære sin CO2-udledning ned med 15 procent til 1.248 ton CO2 i 2019

Overskuddet på de 84 millioner kroner er skabt gennem en stigning i den samlede godsomsætning, en tredobling af væksten i arealudlejningen i forhold til et normalt år og en stigning i de finansielle indtægter. Resultatet, der bidrager positivt til virksomhedens egenkapital, bliver af Aarhus Havns ledelse betegnet som et solidt resultat. Da den aktuelle corona-situation endnu ikke var kendt i 2019, har den ikke påvirket årsresultat. Men det er endnu uafklaret, hvordan det vil påvirke resultatet for 2020.


Den samlede godsomsætning steg med 2 procent og det dækker over en variation indenfor de forskellige forretningsområder. Containeromsætningen steg eksempelvis med 6 procent. På containerområdet satte Aarhus Havn Danmarksrekord allerede i november.


Kundechef Nicolai Krøyer betragter rekorden som en fortsættelse af en god og positiv udvikling i Aarhus Havns containerforretning.


- De seneste tre regnskabsår har vi realiseret en stigning på over 25 procent i vores containeromsætning. Og det er vel at mærke langt mere end stigningen i samfundet i den samme periode, siger Nicolai Krøyer.


Til gengæld var bulkomsætningen trængt af flere årsager - blandt andet af manglende omsætning af biobrændsel på grund af en mild vinter, men også af pladsmangel på havnen. Ifølge Nicolai Krøyer har nogle af virksomhedens bulkkunder valgt at lægge gods på lager i andre havne for at opbevare det midlertidigt, indtil det senere bliver fragtet til Aarhus.


- Det påvirker selvfølgelig vores bulkomsætning negativt, at vi ikke kan få godset til Aarhus, fordi vi er udfordret af pladsmangel. Men for at imødekomme den problemstilling forsøger vi konstant at arealoptimere de havnearealer, vi har at gøre godt med, siger Nicolai Krøyer.


I årets løb har Aarhus Havn investeret 147 millioner kroner i ny infrastruktur - herunder i en ny færgeterminal til Molslinjen og i en opgradering af Østhavnsvej. 


Nicolai Krøyer fortæller, at virksomheden - ud over at have haft stort fokus på infrastruktur - har arbejdet intenst med bæredygtighed i hele 2019.


- Vi har for første gang nogensinde fået kortlagt vores egen CO2-udledning for hele virksomheden, og parallelt med det arbejde har vi nedbragt vores udledning med hele 15 procent på et enkelt år. Det er virkelig en god og hurtig udvikling på et vigtigt område, siger Nicolai Krøyer.


De største reduktioner i CO2-udledningen er sket på bugserbådene, dieselbiler og fyringsolie.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Godstransporten via havn i Nordvestvendsyssel er sejlet frem gennem corona-tiden
- Færgerederi forbereder sig til at sejle med passagerer igen
- Rederi sender større hurtigfærge til Bornholm
- Transportkoncern forbinder Kina og Europa med landevejstransport
- Rederi-organisation har fået sin nye bestyrelse på plads
- Ny havn er taget i brug
- Dansk skibsfart har kurs mod et udfordrende år
- Kattegat er godt bud på næste havvindmøllepark
- Feeder-rederi åbner ugentlig forbindelse mellem Rotterdam og St. Petersburg
- Økonomisk ekspertgruppe kommer med forslag til udfasning af hjælpepakker
- Åbn grænserne eller forlæng den økonomisk hjælp
- Transportøkonomisk forening har fået ny formand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst