Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTMINISTEREN:

- Vi må og skal flyve grønnere

Onsdag 6. november 2019 kl: 10:46
Af: Redaktionen

S-Regeringen har indgået et klimapartnerskab med luftfartsbranchen, hvor koncerndirektør i SAS, Simon Pauck Hansen, bliver formand. Partnerskabet skal sikre en mere bæredygtig luftfart. - Vi er afhængige af luftfarten for at kunne komme effektivt rundt i verden. Derfor er det afgørende, at vi fortsat kan flyve, men vi må og skal flyve grønnere, end vi gør i dag, siger transportminister Benny Engelbrecht (S)

Transportminiseren peger på, at en reduktion af CO2-udledningerne fra luftfarten er nødvendig, hvis S-Regeringens klimamål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen skal nåes.


Derfor skal luftfarten også skære sin CO2-udledning ned.


Samtidig har luftfarten en stor betydning for Danmarks samfundsøkonomi, fordi den tilgængelighed, som luftfarten sikrer og skaber, understøtter en stor værdi gennem øget mobilitet, vidensdeling, nye handelsrelationer og turisme.


- Vi er afhængige af luftfarten for at kunne komme effektivt rundt i verden. Derfor er det afgørende, at vi fortsat kan flyve, men vi må og skal flyve grønnere, end vi gør i dag, siger transportminister Benny Engelbrecht.


Hovedparten af CO2-udledningen fra luftfartsbranchen kommer fra flytrafik. Derfor er det afgørende for den danske transportminister, at formandsskabsstolen bliver besat af en person med en central rolle blandt luftfartsselskaberne. Og da det skandinaviske flyselskab SAS er en central aktør i den bæredygtige omstilling af luftfartsbranchen, er det nærliggende, at SAS’ koncernchef indtager formandsstolen.


- SAS er allerede i dag et af de luftfartsselskaber, der går forrest i kampen for en mere bæredygtig luftfart med indkøb af nye og brændstofeffektive fly og investeringer i udvikling af bæredygtigt flybrændstof, siger Benny Engelbrecht og fortsætter:


- Simon Pauck Hansen har et indgående kendskab til branchen, og derfor er jeg meget glad for, at han har takket ja til at være formand for regeringens nye klimapartnerskab. Jeg ser meget frem til vores fælles arbejde mod en mere bæredygtig luftfart.


Koncerndirektøren i SAS har også store forventninger til det videre arbejde i Luftfartens Klimapartnerskab.


- Tak til regeringen for den store og forpligtende tillidserklæring. Med Luftfartens Klimapartnerskab ser jeg frem til at præsentere konkrete løsninger på, hvordan SAS og hele branchen kan bidrage til at nå regeringens klimamål, som er meget ambitiøse, men ikke urealistiske, siger Simon Pauck Hansen og fortsætter:


- På mange områder, eksempelvis inden for biobrændstoffer og elektriske fly, ser vi ideer til udvikling af banebrydende ny teknologi, og derfor har vi troen på, at det er muligt at lancere bæredygtige løsninger samtidig med, at vi sikrer vækst, tilgængelighed og arbejdspladser i hele Danmark.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst