Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISATION TIL MINISTER:

Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer

Tirsdag 22. oktober 2019 kl: 22:37
Share  


Af: Redaktionen

Transportorganisationen ITD opfordrer transportminister Benny Engelbrecht til at stoppe den kommende lovændring om en flerdobling af bøderne til vognmænd og chauffører for fejl på køretøjer, inden den træder i kraft 1. januar 2020. ITD fremfører, at begrundelsen for ændringen er usaglig og udokumenteret, og at de nye bøder vil ramme transporterhvervet urimeligt hårdt

Et flertal i Folketinget valgte i foråret, hvor transportministeren hed Ole Birk Olsen (LA) at vedtage nye regler, der flerdobler bøderne til lastbilchauffører og vognmænd, hvis der konstateres alvorlige, sikkerhedskritiske fejl på deres køretøj. 


Begrundelsen for forslaget er ifølge ITD og andre organisationer på transportormådet både usaglig og udokumenteret. ITD opfordrer derfor transportminister Benny Engelbrecht (S) til helt at stoppe de nye høje bødesatser før ikrafttrædelsen.  


- Der er brug for, at den nye transportminister træder i karakter i denne sag og udviser rettidig omhu. Mange af de fejl, der konstateres ved køretøjer, er konstruktionsbetingede eller betinget af køretøjets anvendelse eller belastningsgrad. Det er forhold, som chaufførerne og vognmændene ikke har en chance for at kontrollere, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.


- Fejlene skyldes oftest ikke manglende vedligeholdelse, og i de fleste tilfælde kan fejlen ikke konstateres af chaufføren eller vognmanden. Derfor er det også forkert og helt urimeligt at straffe chaufføren og vognmanden for fejl, som de ikke har mulighed for at kende til eller kan tjekke selv. Folketinget bør indse i tide, at her har de lavet en skævert, og lovændringerne bør stoppes, siger hun videre.


ITD peger på, at organisationen tager arbejdet omkring færdselssikkerhed meget alvorligt og bruger mange ressourcer på forebyggende indsatser. ITD samarbejder for eksempel med Politiet, Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet, Rådet for Sikker Trafik og andre brancheorganisationer om at øge sikkerheden for alle på vejene. En samlet branche har som led i det arbejde gennem lang tid efterspurgt detaljeret adgang til politiets statistikker - for at få et overblik over omfanget, typerne af fejl på køretøjerne, og hvor der eventuelt skal gøres en ekstra indsats. 


- ITD har været med i det arbejde, som Færdselsstyrelsen igangsatte i 2018 med henblik på at kortlægge kritiske fejl og mangler på især bremsesystemer. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet, og derfor var det alt, alt for tidligt at begynde at lovgive om skærpede sanktioner og højere bøder i foråret, siger Jørn-Henrik Carstens, der er chef for ITD’s politiske afdeling.


- Vi mangler stadig fakta på bordet i den her sag, og derfor mener ITD, at der må skelnes klart mellem bevidst sjusk og fejl, som ikke kan opdages i hverdagen. De nye regler er fremsat på baggrund af en antagelse af, at der skulle være et incitament til ikke at vedligeholde køretøjerne. Det stemmer ikke overens med virkeligheden i erhvervet, og derfor er loven forkert skruet sammen, siger han videre.


ITD vil nu sende et brev til transportminister benny Engelbrecht med opfordring til at droppe lovændringerne og de markant højere bødesatser.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nyt klimapartnerskab skal sikre bæredygtigt byggeri
- Regeringens klimapartnerskaber
- Vi skal undgå klimainitiativer, der svækker danske vognmænd i den internationale konkurrence
- Miljøministerium arbejder på at finde en løsning
- TUR’s bestyrelse har fået to nye medlemmer
- Virksomheder fik bøder for at mangle oplysninger på varebiler
- Kattegatkomitéen styrker formandskabet
- Holstebro-vognmand har en prins på siden
- Stor transportvirksomhed melder sig ud af transportorganisation
- Region sætter penge på sporet
- Fagforening får godt 200.000 hjem i faglige sager
- Arbejdsskadesager gav 58.624 kroner i oktober

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst