Vognmænd var til sensommermøde med transportministeren
Torsdag 15. august 2019 kl: 12:40
Af: RedaktionenOnsdag besøgte repræsentanter fra vognmandsorganisationen DTL Benny Engelbrecht (S), der er transportminister i den nye S-Regering, som trådte til i begyndelsen af juli
På sensommermødet, der fandt sted i Transportministeriet, drøftede repræsentanterne fra DTL - formand Martin Danielsen, administrerende direktør Erik Østergaard og underdirektør Ove Holm - en række punkter med ministeren.
DTL fremhæver blandt andet, at bekæmpelse af social dumping både i Danmark og gennem EU’s vejpakke blev drøftet indgående.
- Vi havde anledning til at fremhæve de forslag til at bekæmpe social dumping i transporterhvervet, som både VLAK- regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lagde frem under valgkampen - og tillige DA/FH’s udspil om samme tema, siger direktør Erik Østergaard og fortsætter:
- Som vi kunne forstå det på ministeren, er de ikke glemt, og der forestår nu en politisk proces for at få dem gennemført.
DTL pegede over for den nye transportminister også på, at organisationen har en forventning om, at ministeren vil træde i sine forgængeres fodspor i den Road Alliance, som opstod under den tidligere SR-Regering, og som har lagt en stærk linje i forhandlingerne om EU's vejpakke.
Danske og internationale klimamål på transportområdet blev også rundet. Noget, som DTL anser for en bunden opgave for branchen, og som i årevis har været genstand for virksomhedsrettet vejledning i form af håndbøger, råd og værktøjer.
- Ministeren fik forelagt DTL’s 10 forslag til en grøn omstilling på transportområdet, og vi fornemmer tydeligt, at man i Transportministeriet tager ansvaret på sig med hensyn til at få gennemført omstillingen for transportsektoren - en proces, som DTL meddelte, at man aktivt vil bidrage til, påpeger Erik Østergaard.
Infrastrukturen kom også på bordet - blandt andet med et ønske fra DTL om at få gjort noget ved de manglende parkeringspladser til tunge køretøjer på rastepladserne. Her peger DTL på Vejdirektoratets forslag til, hvordan man skaffer 427 ekstra lastbilparkeringspladser. Manglen på P-pladser har i øvrigt en væsentlig sammenhæng med en vedtagelse af EU's vejpakke.
Endelig kunne delegationen fra DTL rose Transportministeriet for den vellykkede gennemførelse af øget lastkapacitet for lastbiler, som er blevet realiseret gennem årene.
- Den linje ser vi gerne fulgt af flere muligheder som for eksempel fem-akslede lastbiler, øget højde og bedre betingelser for særtransporterne, påpeger Erik Østergaard.
PostNord og de kommende postlovsforhandlinger blev også drøftet på mødet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
- Udenlandsk lastbilchauffør kørte mod færdselsretningen
- Fællesråd for landdistrikter peger på et markant løft af den kollektive trafik
- Vognmandsorganisation har en klar forventning om samarbejde med den nye transportminister
- Den nye transportminister er uddannet sygeplejerske
- Vognmandsorganisation har set grundlaget i gennem
- Politiet tjekkede tunge køretøjer i lufthavn på Amager
- Danmark har fået en ny regering
- Transportkoncern er fem år foran sit klimamål
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





